Microsofts AI-assistent Copilot er nu kommet til iPhone og iPad som en selvstændig app på iOS.
Det sker få dage efter, at Copilot kom til Android.
App’en kan bruges til at generere tekst og billeder gennem simple kommandoer.
"Copilot er en banebrydende chatassistent fra Microsoft drevet af de nyeste OpenAI-modeller, GPT-4 og DALL-E 3," står der i Microsofts beskrivelse på Apples App Store, som fortsætter:
”Disse avancerede AI-teknologier giver hurtige, komplekse og præcise svar, såvel som evnen til at skabe betagende billeder ud fra enkle tekstbeskrivelser.”
Microsoft selv fremhæver følgende funktioner, som Copilot kan bruges til inden for tekstgenerering:
- Udkast til e-mails.
- Komponer historier eller manuskripter.
- Sammenfatte komplekse tekster.
- Flersproget indholdsoversættelse, korrekturlæsning og optimering.
- Personlige rejseplaner.
- Skrive og opdatere cv'er.
”Image Creator kan transformere din designproces ved hurtigt at skabe billeder af høj kvalitet fra tekstprompter, og gengive dine koncepter til fantastiske billeder, fra det abstrakte til det fotorealistiske,” skriver techgiganten og fremhæver følgende funktioner:
- Udforsk hurtigt nye stilarter og ideer.
- Kurater indhold på sociale medier.
- Udvikle mærkemotiver.
- Generer logodesign.
- Opret brugerdefinerede baggrunde.
- Opbygge og opdatere en portefølje.
- Lav illustrationer til bøger.
- Visualiser film- og video-storyboards.
App’en er gratis.