Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vær hilsede. Så afløses hverdagsregnen af weekendregnen, og det skal fejres.
Føtex har tilbud på fem gode øl for 100 kroner, og udvalget tæller blandt andet et par julebryg og nogle gode ting fra Thisted Bryghus.
En five-pack er også en ting, hvis man skal feste i hjemmets svar på Storrumskontoret, nemlig Samtalekøkkenet.
Alternativt - eller supplerende - kan man jo snuppe en six-pack af Zinfandel-rødvine til 200 kroner i Netto.
VVS-branchen blev i øvrigt i sin tid misundelig på køkken-element-branchens succes med KøkkenAlrumSamtalekøkkenet, så de forsøgte sig med konceptet "Samtale-badeværelse."
Grundideen var, at man skulle vælte de få resterende vægge, der stod tilbage i huset efter etableringen af samtalekøkkenet, så man også kunne få et motherfucker-stort badeværelse, hvor der var anbragt en lænestol ved siden af badekarret, klar til en god, lang samtale.
Det blev underligt nok aldrig en succes.
Vi begynder selvfølgelig med en undskyldning fra min side og fortsætter med ugens optur.
Så skal vi have det rigtigt sjovt med tre geniale, danske it-projekter: Ejendomsvurderinger, MitID og NemLogin, hvorefter det er tid til noget om huller i vejene. Og så får I også et PS om pølsevogne, revalidering og hvidvask af Harry's Place, som jeg lovede sidst.
Grib et glas med indhold og læn jer frem.
Undskyld
Jeg må undskylde dybt.
Det er bare ikke min spidskompetence at fortælle, hvor statsministeren bor. Hendes vej fra Aalborg, over Ballerup til Hareskov By var ikke hele historien.
En vaks læser kunne fortælle mig, at hun efter pandemien flyttede til Indre By. Jeg beklager, men er samtidig taknemlig for en læserskare, der er velunderrettet. Tak og undskyld.
Ugens optur: Coop er færdig...
...med sin SAP-implementering.
Den har kostet to milliarder plus nogle gedigne underskud på 6-700 millioner om året, som man ikke medregner i projektets omkostninger (mere om den regnemetode om lidt).
Der er altså, som det ofte er tilfældet med SAP-projekter, tale om en selvmedicineret nærdødsoplevelse for at organisationen ligesom bedre kan mærke sig selv bagefter.
Det fremgår af Computerworlds artikel, at fokus i projektet handler om at lave flere rapporter til administrationen. Det medfører bedre service, billigere varer og sjovere oplevelser for os kunder.
Jeg vil, totalt useriøst og uden sammenhæng i øvrigt, tillade mig at minde om to ting, som man sagde internt i IBM i 1980'erne:
- "Man burde privatisere IBM"
og
- "Hvis vi fyrer samtlige kunder, kan vi nok undvære 15 procent af arbejdsstyrken."
Apropos it-projekter, der har milliarder stående til venstre eller højre i regnskabet:
Ejendomsvurderingerne: Vi nærmer os mit mål
Som alle ved, så sagde jeg - efter en del drinks - i 2021, at Ejendomsvurderingerne ville ende med at koste otte milliarder og være klar i 2028 - jeg kalder det 8/28-løsningen.
Indtil forleden så det desværre ud til, at vi ville ende med en sølle 4/24-løsning.
Men så skete miraklet.
"Fortune comes to the well prepared", som de siger. I onsdags kom det nemlig frem, at man lige, vupti, fisker fire milliarder op af "råderummet" for at undgå for voldsomme chok for ejerne af 16.000 erhvervsejendomme.
Sådan. Jeg fik ret! 8/28.
Troede jeg. Men ak, det er reelt kun to milliarder ekstra, sagde ministeren, fordi der jo også kommer to milliarder ind i ekstraindtægter.
Se, den type beregning af udgifter (husker i Coops underskud ovenfor?) kan vi jo alle lide, hvis vi skal retfærdiggøre købet af noget fedt grej i vores private liv, så jeg accepterer det selvfølgelig.
Derfor er status: I onsdags gik vi fra 4/24 til 6/26 netto, aka 8/28 brutto. Jeg håber stadig på 8/28 netto, og vi har da også over fire år at løbe på. Meget kan ske.
Heldigvis er Ejendomsvurderingen kun ét it-projekt ud af mange.
Her er en fremragende artikel med tilhørende oversigt over, hvad det offentlige IHVERTFALD bruger på it:
https://itb.dk/nyheder/det-viser-it-fakturaerne-til-det-offentlige/
Det antydes kraftigt i artiklen, at tallene nok er RET meget større i virkeligheden. Ja, de taler ligefrem om et "mørketal", hvilket IKKE betyder en sort bundlinie, som min hustru artigt bemærkede.
Artiklen har nemlig en sjov oversigt over de offentlige bikse, der blankt nægter at fortælle os, de betalende, hvad de bruger på it.
Listen inkluderer BaneDanmark, CBS, Familieretshuset, Finansministeriet, Forsvarsministeriet og sørme også Skat! Det vil vi grine meget af henover den kommende vinter.
Fra MitID til MoiID
Og nu vi er ved de fede, elektrificerede løsninger i det offentlige: Hvor ER det dog en fantastisk forretningsmodel, at vi skatteydere betaler private bikse solide summer for at udvikle NemLogin og MitID, hvorefter vi bruges, godt nok på en lidt halvbrutal måde (husker I de utallige trusler om, at et besøg på Borgerservice kunne blive nødvendigt?), til at luge bugs ud af systemerne henover nogle år.
Så kan disse bikse og deres ejerkreds sælge nogle vel-testede løsninger for en formue og derefter trække sig tilbage mange år før socialdemokraterne ønsker, at de holder op med at lave noget.
OBS! Husk altid, at når ordet "service" indgår i et firmanavn skal man passe på. Der er en grund til, at de er nødt til at skrive det tydeligt. Det er lidt det samme, hvis der indgår ordet "nem" i et servicenavn. Ordet "Mit" er heller ikke godt.
Men tilbage til emnet: Det ER i sandhed storsindet af Danmark at omfordele samfundets goder på den måde, og jeg kan blive helt stolt over vores nationale altruisme. Der er faktisk kun én ting at tilføje:
Vive la France
Yes, MitID og NemLogin er solgt til en statslig biks i Frankrig.
Så kan MitID blive til MoiIDé og NetLogin til FacileLoginne.
Egentlig mangler vi bare servere fra det hedengangne, franske firma Bull (udtaltes "byl") for at gøre det helt parfait.
Må jeg ikke i samme ånd foreslå, at vi sælger Ejendomsvurderingssystemet til Italien?
Og fuck så det dér venstreorienterede plidderpladder med vigtig, national infrastruktur. Det er jo bare nogle virtuelle løsninger, og det er ikke RIGTIG infrastruktur. Rigtig infrastruktur er ting som broer, Nationalbankbygninger og... VEJE!
Hul i ho.. vejen
I 00'erne, da jeg begyndte at skrive bagsideklummen i Computerworlds rigtige papiravis en fredag om måneden, skrev en ven til mig om en sjov sag i en kommune lidt nord for København, hvor han var kommunalbestyrelsesmedlem.
De havde i rigtigt mange år haft en ingeniør ansat, som havde ansvaret for at få repareret huller i vejene.
Når hun havde en stak indberetninger om huller ringede hun rundt til nogle leverandører, fik nogle bud, valgte det bedste, og fik hullerne lavet i en fart. Sådan gik årene. Huller kom og huller gik. Alle var glade.
Så blev det tid til at modernisere, ingeniøren blev (ufrivilligt) sat på græs, og 11 unge mennesker, fresh out of college, uden viden om, eller interesse for, veje, huller, makadamisering eller udbud, blev ansat og gik straks i gang med det, som akademikere gør:
De lavede regneark, skrev udbud og præsenterede et ordentligt vred papir for kommunalbestyrelsen en gang om måneden.
Nu skulle kommunalbestyrelsen så spilde tid med at sidde og diskutere huller i vejene i stedet for at én kompetent medarbejder bare sørgede for det, som min ven skrev i en lidt bitter tone.
Til gengæld gik der nu meget lang tid, inden hullerne blev fyldt og hul-fylde-biksene kunne snyde ved for eksempel at undlade dæklaget af bitumen, uden at akademikerne med regnearkene opdagede det.
Hul i vejen (.dk)
For 15 år siden lavede et par af de jyske Miraclefolk en app, der gjorde det nemt for folk at rapportere om huller i vejen og automatisk give kommunerne besked om det. Bedste idé i hele Verden.
Man skulle bare tage et billede af hullet, og så sikrede geo-lokations-magien, at den rette information blev sendt til den rette kommune. Bum.
Vi følte os seje og stolte. Alle syntes appen var fed. Pressen skrev om den.
Så ringede to-tre sure, midaldrende, hvide mænd fra nogle jyske kommuner til mig og bad mig om at få stoppet det pjank. De ville fan'me ikke bombarderes af henvendelser fra de borgere, der finansierede deres tilværelse.
Appen var gratis, nem, præcis og nyttig for alle parter. Meeen her må jeg nok lige citere en gammel ven, som arbejdede for en offentlig dims for mange år siden, så I alle kan forstå, hvorfor gratis/nem/præcis/nyttig er en dårlig kombination:
"Når vi foreslog cheferne en simpel, god løsning, der kunne hjælpe hele Danmark og kun kostede 10 millioner, var de altid meget skeptiske og valne. Men hvis [indsæt trebogstavsforkortelse] foreslog det samme til 300 millioner, så var interessen vakt og vi fik lov til at lade [indsæt navn på meget dyrt konsulentbureau] udarbejde en anbefaling, som vi kunne forelægge Økonomistyrelsen, som til gengæld OGSÅ fik [indsæt navn på SAMME, dyre konsulentbureau] til at udarbejde en anbefaling, så cheferne hos både os og Økonomistyrelsen havde røven dækket".
MBL (MistillidsBaseret Ledelse) virker. Jeg tror, at jeg får ChatGPT til at skrive en bog om det.
Så giver det hele mening igen, ikke? Specielt giver det mening at drikke et godt glas øl eller vin. God weekend. Send mig gerne gode argumenter for at sælge Rejsekortet til Albanien eller Dankortet til Rwanda. Som altid er mogensxy@gmail.com åben.
PS: Pølsesnak
Update! Ja, Harry's Place var ganske rigtigt sat til salg for et års tid siden eller så, og det er faktisk en ganske lukrativ biks, komplet med to mobilløsninger, en stor medarbejderstab og en forrygende omsætning (de indkøber for eksempel cirka ni tons flæskesteg om året).
Dog fremstod visse aspekter af driften på en sådan måde, at bankerne ikke turde være med på grund af de strikse hvidvaskregler, der efterhånden rammer os alle sammen på latterlige måder.
Så det blev aldrig til noget med det salg. Men mon ikke det før eller siden bliver en mulighed igen?
Fun fact: En fjern bekendt skrev speciale om pølsevogne i København på Politstudiet i begyndelsen af 1980'erne.
Den travleste og mest lukrative placering dengang var Nørreport, hvor der var hele syv stader. Man begyndte ude i Valby eller lignende og fik, efterhånden som gamle pølsemænd stoppede, mulighed for at rykke nærmere og nærmere den forjættede by.
På Rådhuspladsen, som var det allermest prestigefyldte sted, skulle de to pølsevogne skifte stadeplads hver uge for at sikre ligheden.
Nogle af pølsemændene var under revalideringen, havde måske endda lidt småkriminalitet under bæltet, og kunne med en pølsevogn sikre sig en rimelig indtjening (hvis de stod op hver morgen/formiddag) uden det helt store bogholderi.
Alt i alt en glimrende ordning, der administreredes af Københavns Kommune. Dengang har der nok kun været behov for en fuldmægtig og en kontorassistent til at styre det. Gad vide, hvordan det foregår nu.
PPS: Hvad er der blevet af pølsevognen på Christianshavns Torv?!
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.