Det er endnu engang blevet mandag, og du kan som altid starte uge med morgnens første tech-nyhedsbrev lige her.
Det er denne uge Ditte Vinterberg Weng, der har skrabet morgenens opdateringer sammen til dig.
Rigtig god fornøjelse:
Er du med i den udvalgte gruppe, der får Elon Musks nyeste AI-model mellem hænderne først?
Nu får visse X-premium-brugere et første kig på Elon Musks nyeste AI-model Grok-systemet, der er udviklet i Musk-selskabte xAI.
"Så snart det er ude af den tidlige beta-fase, vil xAI's Grok-system være tilgængeligt for alle X Premium+-abonnenter," skrev Musk i et tweet på sit eget sociale medie, tidligere kendt som Twitter.
Elon Musk har generelt været kritisk over for Big Techs AI-indsats, og har flere gange kaldt de nuværende AI-modellers formåen for censur.
Tidligere på året lancere han derfor en "maksimal sandhedssøgende AI, der forsøger at forstå universets natur" for at konkurrere med Googles Bard og Microsofts Bing AI.
Holdet bag xAI, som blev lanceret i juli, kommer fra Googles DeepMind, Windows-moderselskabet og andre top AI-forskningsfirmaer.
Snart får syv danske universiteter nyt cloud-baseret studiesystem
Nu skal det system, som de fleste universitetsstuderende kender, nemlig STADS, erstattes med et ny cloud-baseret system. Og det bliver den danske tech-virksomhed Fluido, som skal stå for det helt nye studieadministrativt system.
Systemet skal Fluido levere til syv ud af de otte danske universiteter fremover.
Systemet er bygget på Education Cloud, og er udviklet af Salesforce, som ellers er mest kendt blandt private virksomheder.
Det skriver Fluido til Computerworld.
Zooms AI-funktion er nu tilgængelig på dansk
AI Companion hedder den funktion i det virtuelle videomøde-program Zoom, som skal hjælpe brugeren med at administrere mødeagender, mails, referater og lignende opgaver i løbet af arbejdsdagen.
Og den funktion er nu netop blevet tilgængelig for danske brugere, sammen med en række andre AI-funktioner.
Udover Zooms sprogopgradering, hvor AI Companion understøtter 32 nye sprog, herunder dansk, udvider Zoom med et mødecoach-værktøj, der under et møde foretager en taleanalyse med fokus på talehastighed og fyldeord, hvilket giver oplægsholdere værdifuld indsigt i, hvordan de bedst interagerer og engagerer mødedeltagere til Zoom-møder.
Det skriver Zoom i en pressemedelelse til Computerworld.
Omilon får ny direktør
Norske Nicolay Moulin overtager stillingen som administrerende direktør i Omilon-gruppen, som leverer produkter inden for taleteknologi. Herhjemme har virksomheden aftaler med alle danske regioner.
I Danmark har virksomheden gennem mange år leveret talegenkendelse til sundhedssektoren, og Omilon håndterer omkring 20.000 patientjournaler om dagen i Skandinavien.
Med den nye direktør i front vil Omilon rette fokus på vækst.
"Nicolays erfaring med at skabe vækst og hans arbejde med den offentlige sektor, kombineret med hans forståelse for Omilons retning og vision, gjorde valget enkelt. Jeg er overbevist om, at han er den rette person til at lede selskabet ind i fremtiden," siger grundlægger og tidligere CEO i selskabet, Henric Carlsson.
Fra Nicolay Moulin selv, lyder det:
"Tid er ganske enkelt vor tids mest begrænsede og værdifulde ressource. I kraft af at flere bliver ældre er det essentielt, at sundhedssektoren tager værktøjer i brug, som kan frigøre tid for sundhedspersonalet."
Omilon har danske afdelinger i Aarhus og Greve.
Det skriver Omilon i en pressemedelelse til Computerworld.