Hvor man tidligere skulle forbi dedikerede foraer og specialiserede hjemmesider for at afprøve generativ kunstig intelligens’ evne til at skabe billeder, kan det nu gøres fra Internets hoveddør: Googles søgefelt.
Brugere af Google AI-assisterede søgefunktion, Search Generative Experience (SGE), kan nu skabe AI-kunst direkte fra søgefeltet.
Her skal man blot bede Google om at tegne hvad fantasien nu end opfinder, hvorefter den få stunder senere vil genere fire fotos der gerne skulle ligne det efterspurgte.
Disse kan så downloades eller eksporteres via Google Drev. Disse kan også generes i Googles Image tjeneste.
Funktionen kræver, at du er indskrevet i Googles SGE-program, som indtil videre er forbeholdt det amerikanske marked samt brugere over 18 år.
Google SGE er søgegigantens pendant til Microsoft Bing AI, som begge er søgemaskiner, som anvender generativ kunstig intelligens til at give svar på søgninger i naturligt sprog (eller andet, hvis det efterlyses).
Du kan se teknologien i aktion nedenunder.