Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
God fredag og undskyld - ja, jeg indfører hermed en ny, fast rubrik: Undskyld-rubrikken.
Der er altid noget, som man kan undskylde for, og i dette tilfælde er der to ting, som jeg burde have informeret om i sidste uges klumme: Dåser & Direkte køb. Det må I undskylde.
For det første er Ale16 i dåser OGSÅ lavet forkert, det vil sige turbo-brygget ved hjælp af enzymer fra Novozymes (Novozymes sælger for langt over 100 millioner kroner om året alene til Carlsberg).
Det er STADIG kun den ægte vare ("brygget genuint") du finder i 33 cl.æflaskerne fra Bryggeriet Refsvindinge.
Heldigvis kan du bare køre af på afkørsel 46 (Nyborg Vest) fra begge retninger og så ellers 5,3 kilometer sydpå ad vej 8 og dér købe direkte fra dem.
De har MANGE skønne øl til salg, man kan selv sammensætte kasser og så videre, OG man får en Ale 16, 33 cl. eller to per kasse man køber. De står i et køleskab ved kassen og kaldes bare "nosseøl" eller "kørestifter" blandt de indviede.
Så gider man pludselig godt køre over Fyn.
Tak til de opvagte læsere, der gjorde mig opmærsom på disse vigtige ting.
Jeg lovede også i sidste uge den hemmelige opskrift på den første snefnug-julebryg.
Birthe Skands var brygmester på Carlsberg i 20 år eller så, før hun lavede Skands Mikrobryggeri i en nedlagt bus-vaskehal i Brøndby.
Hun fortalte engang historien om tilblivelsen af den berømte Tuborg Julebryg (den med snefnuggene på). Hun stod nemlig ved siden af skaberen, da det skete.
Og det skete i de dage
Det skete nemlig i de dage i begyndelsen af 1980'erne: Det var sidst i november, og al ølproduktion var stoppet på Carlsberg, sådan som man gjorde hvert år, for at gøre tanke, udstyr og taphaller ekstra grundigt rene i løbet af december.
Dengang brugte man ikke enzymer til at nedsætte brygtiden fra fire-seks uger til to-tre dage, så der var bryg i nogle af tankene og resten skulle renses. Sådan havde man altid gjort.
Så kom S&M (Salg & Marketing) farende: "Vi skal have en julebryg i år", råbte de til den gamle, erfarne overbrygmester.
"Nej", sagde han, "det kan vi ikke nå."
"Vi skal have en julebryg", gentog de - og det gentog de en håndfuld gange, indtil den gamle, erfarne overbrygmester sagde de berømte ord: "Så må jeg se, hvad jeg har i kælderen".
Thi han kunne jo ikke nå at brygge noget som helst - øl tog tid dengang, og smagte af mere.
Hvad han hentydede til var den gamle, smukke kunst med at blande øl - noget jeg stadig synes er en sjov og spændende ting at gøre på øl-steder, når man sidder bænket rundt om bordene.
I burde gøre det meget oftere: En sjat IPA i en lidt kedelig pilsner, et skvæt Bock i en almindelig Classic, osv.
Sådan blander man
Så: Hvis I tager otte dele Guldtuborg, halvanden del FF'er og 1/2 del hvidtøl får I den oprindelige "snefnug"-juleøl.
Overbrygmesteren brugte Guldtuborg som hovedingrediens for at få en god grundsmag, Fæle Fister for at tilføre den sprit, og hvidtøl for at få lidt lakridssmag i den, fordi det var jul. Forklarede Birthe.
Jeg har nogle gange, for at lave et "mental break" ved foredrag, lavet blandingen i en skål og skænket op i glas for tilhørerne, mens jeg fortalte historien.
I kan jo bare gøre det samme her i weekenden for familie og venner, eller bare for jer selv.
Det kan måske senere på året suppleres med en nutidig "snefnug," der er fladere i smagen, men til gengæld lavere i procenterne, så man kan se, hvad masseproduktion kan gøre ved et godt produkt.
Min ven Tuomas Pystynen har i øvrigt bekræftet, at ordet 'kalsarikännit" vitterligt betyder at blive fuld hjemme, alene, iført undertøj.
En kort intro fås her: In Finland We Have This Thing Called... Kalsarikännit - YouTube
Vigtig note: Ifølge kilder, eksperter og alle mulige, så findes der ingen eksempler på, at et kvalitetsprodukt indenfor føde-/drikkevarer med succes er blevet skaleret op og masseproduceret. Tænk Bogø chokolade eller det meste øl fra de store bryggerier.
Et nødråb blev udsendt
Tito's vodka (den bedste jeg kender) udsendte derfor et nødråb for nogle år siden.
De havde SÅ stor efterspørgsel, at hvis de efterkom den, ville de ende med at lave dårligere vodka.
De anede ikke deres levende råd og bad om hjælp fra offentligheden. Jeg ved faktisk ikke, hvad de endte med at gøre, og det skal jeg have undersøgt.
Fun Facts: Opfinderens efternavn ER Beveridge, han siger ja til alle, der beder om hjælp og han ville bare gerne lave en vodka, som kvinder kunne lide.
Her er en god artikel om ham og Texas' første destilleri:
How Tito's Vodka Took Over the World - Austin Monthly Magazine
Tilbage til julebryg: Blandings-snefnuggen blev en kæmpe succes. Cirka 45 millioner enheder blev solgt det første år. Så man gjorde det til et fast bryg, og efterhånden har man sænket procenterne og tilsat enzymer, så nu kan det bare være lige meget.
Næste uge: Kan man få genuint øl fra Carlsberg?
Om to uger: Hvorfor de fleste kvinder - og nogle mænd - ikke kan lide øl. Og hvad man kan gøre ved problemet. Det handler om god smag.
Ros, ris, ris, ris, ros
Tilbage til virkeligheden: Denne gang står den på en optur, tre nedture, og en optur. Det er selvfølgelig inspireret af det gamle ledelsesmantra: Ros. Ris. Ris. Ris. Ros.
Optur 1
Vi starter med en optur: Det viser sig, at man (med lidt besvær, lidt bestikkelse og lidt vold) kan få et samarbejde etableret mellem DJØF'ere og rigtige mennesker.
Forsøget blev gjort i 1969 af DR. De satte en håndfuld læderjakker og en håndfuld langhårede til at lave en bro sammen. Det lykkedes, men læderjakkerne følte sig undervejs nødsaget til at slå på de langhårede.
Se eller gense Martinsens fantastiske udsendelse Broen og vær vidne til, hvordan DJØF'ere og De Andre lagde grunden til den nuværende situation for 55 år siden:
https://www.dr.dk/bonanza/serie/554/om-fordomme/68593/broen--(om-fordomme-4)
Forestil jer så, hvad den nuværende Generation Glas kan udvikle sig til over de næste 55 år! Til den tid skal selv fod-, hånd- og golfbolde have massage som kompensation for, at de bliver sparket og slået livet igennem. Jeg kan se, at der allerede udbydes boldmassage flere steder. Det kommer der meget mere af.
Men vi skal ikke altid bare propfodres med opture. Livet byder også på nedture. Eller som min ven Dan altid sagde i gymnasiet: "LIvet er ikke lutter lagkage - der KAN forekomme enkelte kiks".
Nedtur 1
Chefer vil have slaverne tilbage i storrummet. Det er kontroltabet, der driver det: Man stoler ikke på sine folk, man synes alle andre end én selv er lidt uskarpe og dovne, og det ER federe med fysiske tilhørere til de mange unødvendige møder.
I lyset af, hvor mange vi efterhånden gør til LUL'ere (Ledere Uden Ledelsesansvar) eller halvledere er det ikke så sært, at man prøver at presse folk til at opgive de gode hjemmearbejdsdage. Hvordan skal fedtlaget ellers retfærdiggøre sig selv?
Og vii skal i øvrigt arbejde mere! Lave flere regneark! Flere Word-dokumenter! Flere ulovlige Teams-møder! Statsministeren er SÅ meget med på galejen (!).
Hør'n'li'hær...: Vi har i Danmark brugt årtusinder på at udvikle en samarbejdskultur, der bygger på indforstået effektivitet (og udskamning af nassere og svagpissere), plus udtalt tillid.
Det muliggør nu om dage, takket være teknologi, at vi kan arbejde færre timer år for år end mange andre folkeslag og nyde frugterne af det hele.
Men fanme om ikke vi nu får at vide, at vi er til for samfundet - og ikke omvendt - og at vi bare har at være fysisk til stede i storrummet i flere timer i flere år. Fordi.
Mage til idioti har jeg da sjældent oplevet i mine 62 leveår, og danskerne reagerer da også fuldstændigt fornuftigt og logisk:
INGEN markerer deres støtte til det (ene) regeringsparti, der vader rundt i "Work harder, not smarter", og ALLE trækker lidt på skulderen og dræber fjolleriet med tavshed. Bemærk for eksempel hvordan min herlige ven Martin Thorborg siger alt det logiske og rigtige, og derfor bliver svinet til af en pjattegøj fra regeringspartiet på TV.
Hvorefter ingen støtter Pjattegøj.
Det er sjældent, at man ser danskerne i stilhed dræbe en åndssvag idé fra deres statsminister. Normalt råber og skriger vi, slår kolbøtter, spiser syrlige drops og småprutter. Men ikke denne gang. Det er da lidt sejt. Optur. Lev Mette.
Nedtur 2: Ejendomsvurderingerne...
For Fanden en genistreg! En efter-efter-kommer af de førnævnte Langhårede i Broen - selvfølgelig uden viden om it overhovedet - sidder inde i Den Centrale Administration og tænker: Det er sguda verdens bedste idé at lægge til grund (!) det KÆMPE potentiale, som hver eneste parcelhusgrund i Rødovre og Rødby bare i dén grad besidder, og den GIGANTISKE mulighed, som en tilfældig erhvervsgrund midt i Øvre Bøvelse besidder for den, der tør og har fantasien (og kan få lov af de lokale bureaukrater).
Det er sgu da DET, der er en grunds reelle værdi! Det er dét, folk skal beskattes af!
Altså... ikke de nuværende ejere! De skal bare se på et stykke papir hvad det vil sige at betale skat af de 42 potentielle millioner - men så får de pudsigt nok en rabat, der gør, at de skal betale det samme som før. Men den næste ejer skal selvfølgelig betale skat af den potentielle værdi.
Gad vide, hvad man vil tænke om nogle år, når man ser tilbage på denne happening?
Anyway, projektet begyndte med, apropos de Langhårede, en række halleluja-beslutninger, som man tog i stor rus & begejstring i begyndelsen af projektet i 2014.
Det var noget med at smide alt det dér sædvanlige, gamle skrammel på porten, vælge et sprog, der aldrig før eller siden er taget i anvendelse ét eneste andet sted på Jorden - og bare, lissom, give den gas med nye, spændende ting og sager.
Undervejs tror jeg at man glemte at bruge simpel SQL til nogle sanity checks. Jeg kunne forelå:
- Select (NyVærdi minus GammelVærdi) From MotherFuckerBoligTabel order by 1 descending;
- Select (EjendomsVærdi minus SamletVærdi) From MotherFuckerBoligTabel order by 1 descending;
(Ordet "minus" er indsat i stedet for det korrekte "-" for dem, der ikke kender SQL endnu).
Så kunne man måske have fået en idé om, at noget nok ikke var heeelt kosher ved at kigge på den første skærmfuld, der dukkede op.
Jeg afholdt SQL-kurser for intetanende sparekassefolk i SDS i slut-80'erne. Det tog mig typisk mindre end en dag at lære dem det grundlæggende, så de kunne lave simple SQL-udtryk.
Jeg er klar til at støve mine håndskrevne kursusmaterialer fra dengang af og holde nogle gratis kurser for SKAT's departementschef, et par ministre, forligskredsen bag BoligForlig 17, og hvem der ellers måtte have lyst. Jeg tror man med lidt simpel SQL kan fange en hel del ting før man sender det ud til ofrene.
Nedtur 3: Familieretshuset
Jeg nød i den grad den dér ting om "Familieretshuset" og lidt datalækage. Når nogen er nødt til at kalde deres biks noget med "service" skal man som bekendt være ekstra på vagt. Når så nogen synes det er vigtigt at have både "familie" og "ret" i firmanavnet bliver man decideret nervøs...
Som altid uden konsekvenser for nogen som helst. Det er også svært, når alle har en procent ansvar, som man siger. Godt det ikke skete for en lille selvstændig biks.
For over 20 år siden, da Familieretshuset hed noget andet mærkeligt, havde jeg en del med dem at gøre.
Jeg opdagede, at de altid svarede, hvis man spurgte dem om dette var det rette sted at sende en forespørgsel til, men aldrig svarede på selve forespørgslen.
Jeg lavede så et forsøg, hvor jeg skrev mit andragende på forhånd og lavede ctrl/A+ctrl/C på det, så jeg bare var KLAR.
Så skrev jeg til dem på det korrekte sted og spurgte, om dette var det korrekte sted at sende en forespørgsel til?
De svarede i løbet af få sekunder, at det var det skam - og BANG havde jeg lavet ctrl/V og sendt hele min forberedte tekst, som sluttede med, at jeg mindeligt bad dem om at bekræfte, at de havde modtaget det. Slam-bam! Ha! Tag den!
Jeg fik intet svar, selvom der kun var gået få nanosekunder.
Jeg rykkede pænt for status hver anden måned i nogen tid og opgav så, som jeg havde opgivet flere gange før. Glemte alt om det som sædvanligt.
18 måneder efter min ctrl/V blev jeg ringet op af en venlig kvinde fra Nykøbing <ét eller andet>, der sagde:
"Vi kan se, at vi har fået en henvendelse fra dig for 18 måneder siden, som vi ikke har svaret på. Det beklager vi."
Jeg spurgte: "Har I også fundet de fem rykkere jeg har sendt jer?".
Hun svarede: "Det kan jeg desværre ikke udtale mig om."
Ingen straffes for ikke at gøre noget
Som så ofte før kan man jo smågrinende eller hjerteligt leende konstatere, at ingen nogensinde straffes eller korrigeres i det offentlige for ikke at gøre noget.
Ingen straffes for at sige nej, og ingen straffes for at sige "vi udtaler os ikke om konkrete sager", "GDPR..." eller "Jeg kan desværre ikke udtale mig..." i de (mange!) tilfælde, hvor det IKKE er faktuelt korrekt.
Det skyldes formentlig, at man som offentligt ansat kun straffes for at sige ja og/eller hjælpe borgere, der hænger fast i system-dyndet. Vi er forbi nulfejlskulturen og et godt stykke inde i SidHeltStille-kulturen.
Men:
Optur 2:
Men måske er der håb!
Dennis Nørmark ("Pseudoarbejde" mm.) har en ny bog på vej, og han har fat dér, hvor det gør ondt og hvor det batter: New Public Management har udviklet sig betydeligt værre i Danmark end i andre lande (av!), og vi står med et bæst, som erstatter viden og autoritet med hierarki og topstyring.
Jeg giver ordet til Martin Krasnik og Dennis Nørmark - jeg tror I vil nyde denne podcast - jeg vidste for eksempel slet ikke, at man har formået at formulere 4.000 læringsmål for folkeskolen:
https://podcasts.apple.com/dk/
Sådan! Vi kom igennem og er klar til weekendens utallige opture! Skulle I vide, hvad Tito's gjorde ved skaleringsproblemet, må I gerne skrive til mig på mogensxy@gmail.com. Skulle I have kendskab til genuint brygget øl fra Carlsberg, er jeg lutter ører. Men send venligst ingen billeder, hvis I laver kalsarikännit. På forhånd tak.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.