Google gør klar til et nyt undersøisk kæmpe-kabel, som selskabet vil trække på tværs af Atlanterhavet.
Det nye kabel skal forbinde USA og Portugal via Bermuda-øerne, som ligger knap 3.000 kilometer ude i Atlanterhavet fra USA - og 6.500 kilometer fra det europæiske fastland.
Google kaldet det nye kabel for ‘Nuvem,’ der betyder ‘sky’ på portugisisk.
Det nye kabel ventes klart til brug engang i 2026.
De undersøiske havkabler regnes for at være selve rygraden i det globale internet, hvor de transporterer stort set alt data, som sendes rundt i verden.
Der ligger i dag mere end 400 søkabler på verdenshavenes bund, som forbinder landene og kontinenterne på kryds og tværs.
Indtil videre er der planlagt mindst 45 yderligere kabler, som skal søsættes inden 2025.
Det længste aktive kabel er det 39.000 kilometer lange SeaMeWe-3-kabel, der forbinder 39 lande med hinanden mellem Europa og Asien.
Næstlængst er 2Africa-kablet på 37.000 kilometer.
USA er det mest connectede land. I alt 94 havkabler er forbundet med USA via 123 såkaldte landing points. Indonesien har 126 landingpoints, men er forbundet med færre kabler.
En række europæiske lande er forbundet med et stort antal havkabler og er dermed vigtige for den globale internet-kommunikation.
Blandt disse er Danmark, i det vi er forbundet med hele 31 havkabler. Det gør Danmark til det land i Europa, som er forbundet med næstflest havkabler. Kun Storbritannien har flere.
Til sammenligning er Frankrig forbundet med 23 kabler, Storbritannien med 58 kabler, Spanien og Italien med hver 28, Sverige med 24 og Norge med 14 kabler.