Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Breaking! Her er de tre BS-begreber, som Gartner-tilhængerne ("Gartnerne"?) vil promovere indtil næste sommer, hvor der kommer tre nye... er I klar (så klar som man nu kan blive)?
- Composable Enterprise.
- Digital Immune System.
- Applied Observability.
Kompost, immunitet og observation. Det er nemt at huske og lyder som et landbrugslaboratorium, som en klog bekendt sagde forleden, og hun fortsatte:
"Jeg var “heldig” nok til at overvære vores digitaliseringsministers tale forleden til et arrangement om, hvorfor digitale projekter er så svære. Det talte hun ikke om, men hun brugte cirka halvdelen af sine syv minutter på at fortælle os alle, at elefanten i rummet er klimakrisen, og at digitalisering skal løse det. Så det passer vel meget godt med et landbrugslaboratorium…"
Ah ja, endnu en digitaliseringsminister, der ikke interesserer sig for sit fagområde og giver én lyst til at drikke noget alkoholisk. Jeg vender tilbage til emnet digitalisering i min PS til sidst.
En iskold rødvin smager jo ok
Så køb bare en billig rødvin med en meget høj alkoholprocent i supermarkedet og smid den i fryseren i 15 minutter før du åbner den. Så smager den som regel ok her i varmen.
Og ellers kan Johnny Madsen som så ofte før hjælpe.
Han har en lille fryser i sit atelier på Fanø, hvor der på lågen står: "Madsens terninger. Hvis en vin er lidt sur, er det en god idé at hælde isterninger i. Det tager lige overfladen."
Vi går hastigt videre. Vi har meget vi skal nå:
1) Tabt arbejdsfortjeneste - panik-panik.
2) Tracking Time (Santiago slår til igen).
3) Bornholmsk marineinfanteri og Sven Hazel.
4) Scrum - en checkliste.
5) Min fars juice-beslutning genbesøgt.
6) Pseudoarbejde, del II: Tilbage til arbejdet.
1) Tabt arbejdsfortjeneste, tabt indtægt, tabt alt muligt...
Kan I huske de glade midt-/slut-90'ere, hvor smarte "forretningskonsulenter" og andet godtfolk regnede ud, at hvert eneste nanosekund, hvor en biks ikke kunne bruge deres it-system, kostede dem 42 milliarder?
Oracle Danmark opbyggede i hvert fald en ret pæn ekstra-forretning i Consulting på at sende smarte folk uden faglig indsigt ud og lave den slags tossede beregninger for de arme kunder, der ikke manglede penge, men tid til at bruge dem.
Jeg mindes for eksempel et lille forsikringsselskab i Nordjylland i slut-90'erne, hvor IBM fik påduttet deres (som sædvanligt intetanende) ledelse en kæmpefarm af AIX'er og bundter af konsulenter.
Da de havde løbet rundt og lavet powerpoints og sniksnakket i over et år, og ikke havde fået lavet noget som helst brugbart, men brugt over 100 millioner på ingenting, og biksen var i akut fare for at gå konkurs, opsagde de kontrakten med IBM, hvorpå to gutter fra forsikringsselskabets it-afdeling gik ned i den lokale Aldi og købte to servere/pc'er, som de så flyttede deres eksisterende system over på, og så kørte de lykkeligt videre.
Nuvel, Dansk Erhverv har nu beregnet, at danske bikse mistede 31 milliarder kroner på få måneder i år, fordi de ikke kan skaffe kvalificerede medarbejdere. Pyha. Det er sgu meget! Samtidig pjækker vi ifølge TV 2-nyhederne for sølle 700 milliobner om året, så alt i alt skal vi have mange flere udlændinge til landet for at redde nationen - hvilket i øvrigt er rigtigt nok.
Desværre er det kun Lars Løkke og Moderaterne, der tør sige det logiske, så det bliver nok ikke til noget.
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, at hvis man en dag laver en beregning over, hvad regler og bureaukrati, for slet ikke at tale om ventetider, som det offentlige belemrer borgere og virksomheder med, koster i tabt arbejdsfortjeneste, så kunne det være man endelig nåede op på nogle ordentligt syge beløbsstørrelser.
2: Tracking Time
Og DET bringer os til Kontrol- Og RegistreringsSystemer (KORS) igen-igen: Ham Santiago fra Ex-Twitter har også tænkt over KORS'ene i vore liv:
"Tracking time is for bureaucrats. If they make you do it, find another job. The worst part of my job was always filling out a timesheet.
Nothing made me more miserable than an end-of-day email because I forgot to send my timesheet.
Unfortunately, this is common across the industry. Middle managers want to change the world by pushing numbers on a spreadsheet.
I remember this dude who forced us to report time on every task in JIRA. Every time we worked on something, we had to do two things:
1) Track how much time we spent working on that issue.
2) Update the estimated time to finish it.
It was a nightmare. He called out anyone who looked like they had spent too long on something.
What do you think happens? Everyone started cheating. Nobody cared about delivering anything anymore.
The only thing that mattered was that your estimates were as close as possible to the time you reported.
It took an act of God to stop that practice, but I had PTSD until the day I quit.
Does everyone have to do this, or does this only happen in certain companies?"
Jeg kan lide ham. De fleste mennesker tvinges til at smålyve hver eneste dag på grund af tidsregistrering. Man skal jo finde på noget, og alle minutterne skal være besat. T
ænk på, hvad det alene spilder af tid og energi... men det forklarer også, at danskerne drikker så meget, som de gør. At lyve har en pris for de indre organer.
Men jeg tager nok fejl, som jeg jo ofte gør. Jeg har derfor tit citeret en dansk filosof, via et interview med salig Kim Larsen i Politikens År 2000-særudgave, for, at "Man tager altid fejl", hvilket Kim Larsen fortalte, havde taget ham 20 år at acceptere og vænne sig til.
3) Bornholmsk marineinfanteri og Sven Hazel
Her er et par eksempler på, at man altid tager fejl, det vil sige, at selv de mest indlysende ting pludselig kan tage en drejning på grund af for eksempel ny viden:
På Livgardens Hold 2, Juli 1981, blev vi ved hjemsendelsen lavet om til at hedde HNSU (Host Nation Support Unit).
Når NATO's Allied Mobile Force (AMF - populært kaldet Brandkorpset) skulle tydeliggøre NATO's musketér-ed i Danmark ved at vandre rundt og vise sig frem, skulle nogen jo sikre deres landingspladser m.v., og de enheder kaldtes HNSU.
Nå, men fem år efter hjemsendelsen var der genindkaldelse, og så lå vi ellers i 14 dage rundt omkring i Fædrelandet og sikrede den store AMF-styrke på en kæmpe NATO-øvelse, og jeg blev en dag udleveret til en kampdommer, der skulle bruge en assistent næste morgen, tidligt, hvor der var planlagt et angreb fra "fjenderne".
Vi havde hørt på disse fjenders "fugle-kald" i nogle dage og vidste, at de lå og observerede i området, og sergenterne havde fortalt os, at det enten var Jægerkorpset eller Frømandskorpset. Vi var fanme klar!
Kampdommeren havde glemt at stille uret om til vintertid, så vi vågnede ved en værre larm og vandrede ud for at se på skaderne, nu hvor angrebet jo var vel overstået, og det var gået godt for angriberne, som var over alle bjerge.
Da de fyrede kanonslag af, og de udenlandske, meget professionelle i øvrigt, soldater stormede ud af teltene med våben i hånd, snublede og faldt de fleste af dem. Der var nemlig spændt snubletråd ud foran teltene. Smart.
Da vi havde været rundt og bedømt, hvor mange der var døde og alt det dér sædvanlige kampdommerhejs, spurgte jeg ham, om det så var jægerne eller frøerne, der havde stået for det?
"Det var bornholmerne - marineinfanteriet", svarede han.
Det viste sig, at vi havde en enhed ved navn marineinfanteriet på Bornholm. Almindelige værnepligtige, der fik lov at lege med gummibåde og måske blev trænet lidt hårdere end andre værnepligtige. Jeg havde aldrig hørt om dem. En skål for dem!
Så blev man så klog.
Og nu vi er ved det med krigens gang og at få vendt hele sin Verden på hovedet:
Jeg hørte en podcast-episode forleden, der indeholder en af de tre vildeste personfortællinger, som jeg har oplevet.
Den handler om Sven Hazel - I ved, ham, der stod rundt omkring på bogreolerne. "Døden på larvefødder" blev endda filmatiseret.
Han har solgt næst-flest bøger af alle danske forfattere (60+ millioner, kun overgået af H.C. Andersen), han VAR faktisk i et tysk straffekompagni på Østfronten (fordi han altid stjal fine uniformer og pyntede sig med ikke-fortjente medaljer) og han var tillige storstikker og har formentlig egenhændigt fucket det danske retsopgør op ved at charmere et dovent, dansk politi efter besættelsen!
Han er både skyld i op mod 200 danske modstandsfolks elendige skæbne (fra hans tid som HIPO-mand) OG har fået uskyldige og tapre modstandsfolk smidt i fængsel i op til 16 år (den må det danske politi tage på sig - det er ganske chokerende).
Sven Hazel-arkivet blev stjålet fra Rigsarkivet engang i 1970'erne af en sur medarbejder, og da han døde, fik de dokumenterne tilbage af tyvens enke, som var sur på sin nu døde mand over, hvad han havde gjort.
Over 7.000 siders dagbogsnotater fra Sven Hazel og meget andet godt. Derfor kender vi nu sandheden. Her er den fantastiske podcast-episode om det:
Hitlers Æselører: Sandheden om ”Sven Hazel” on Apple Podcasts
4) Scrum - en slags checkliste
Nok om dét at tage fejl og blive klogere. Thi nu skal det handle om SCRUM, som ingen kan blive klogere på.
Først og fremmest modtog jeg gode, kloge mails fra meget erfarne folk efter sidste uges klumme, hvor X-Twitter-Santiago gav den gas mht. Scrum, som han sammenlignede med kommunismen.
To af de skønne mails fik mig til at sidde og smågrine, og selv min hustru måtte lægge ører til indholdet.
Én af skriverne har lavet en lille checkliste for scrummaster-ansættelser, som aldrig bliver anvendt, fordi chefer og HR-folk søger på nøgleord og ikke selv har forstand på Scrum-projekter, endsige it:
"1) Helst praktisk erfaring som scrum-master.
2) Gerne praktisk erfaring med scrum-styret projekt (så man også på egen krop mærker lidt konsekvenserne af overdyngning af møder, jf. diverse scrum-bibler).
3) Så i det mindste gerne lidt praktisk erfaring med it, så man har lidt viden om hvad man skal scrum-styre.
4) Helst ikke dedikeret scrum-master, da denne så skal få tiden til at gå, og kun kan vise sin aktivitet via sin mødekalender."
Det sidste punkt svarer til at lave et festudvalg i børnehaven - så ender det med, at udvalget laver en af de dér forfærdelige fester. Eller at ansætte nogle polit'er. De vil naturligvis straks gå i gang med at lave spørgeskemaundersøgelser og nye regler. Jeg vender tilbage til polit'er i mit PS.
Nogle ting er åbenbart livsvilkår. Således også dedikerede Scrum-masters og mange møder.
5) Min fars juice-beslutning genbesøgt
En anden penneven havde personligt lidt under min far, Major E. B. Nørgaards, juice-beslutning (en tjenstgørende officer har bekræftet, at snapseglasset stadig blev anvendt i 2004, måske endda senere).
Pennevennen skrev:
"Jeg husker tydeligt det famøse snapseglas med appelsinjuice, som en evig kilde til undren for os håbefulde, som jo helt konkret faktuelt havde en tørst om morgenen, som langt oversteg det allokerede kvantum. Glasset med appelsineleksir (det var nemlig slet ikke juice, men rent koncentrat) smagte mildest talt ad helvede til og blev markedsført fuldstændigt på linje med en obligat vitaminpille. Nu ved jeg hvorfor og således opløftet kan jeg nu forstå baggrunden. At det skulle ligge i netop din familie er dog på en måde lidt overraskende."
Bonus-info: Min far vandt også engang en flaske Gammel Dansk i en konkurrence igangsat af Danske Slagterier.
De skulle bruge et fancy, catchy export-navn. Han foreslog "Quality".
Logoet, der enten kunne ligne en strålende morgensol ELLER en eksplosion blev senere modificeret af hensyn til de mellemøstlige markeder.
Det er godt at vide, at han også fik tid til at lave ting og sager, der ikke var helt så kedelige som at kigge på kød-kontrakter og indkøb af plasticsnapseglas.
Måske har han endda ind imellem lavet pseudoarbejde? Det KUNNE se ud til, at der er en vis tradition i Forsvaret for at bruge tid på ... noget.
6) Pseudoarbejde, del II
Der er gode nyheder for os, der elskede bogen om pseudoarbejde.
Tak til agent KLAUSUL for et tip om en podcast-episode, som virkeligt er sjovt at lytte til. Som i: Ægte sjovt. Hvis man altså kan genkende nogle af tingene...
"Dennis Nørmark er aktuel med sin nye bog: ”Tilbage til arbejdet - Sådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationer”. Det er opfølgeren til bestselleren ’Pseudoarbejde:
Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting’. Så denne bog handler også om, hvordan vi bekæmper bureaukratiet, skaber mere simplicitet og mening med vores arbejde.
I denne samtale giver Dennis dig et indblik i fem måder, du kan bekæmpe pseudoarbejde på.
Men vi taler om meget mere end det.
Vi kommer også ind på:
- Hvem der er mest bebyrdet af pseudoarbejde. Hvad lederes blindspot ofte er. Hvorfor medarbejderne bærer en stor del af ansvaret for pseudoarbejdet. Hvorfor folk faktisk ikke forsvarer deres pseudoarbejde, når man udfordrer dem på det. Hvorfor kompleksitet ikke er en naturlov. Hvorfor store virksomheder ofte ender som ’stupid machines’".
Pseudoarbejde 2.0: Tilbage til arbejdet – med Dennis Nørmark
Så kom vi igennem alle emnerne. Skål!
Send jeres bedste alko-råd til mig på mogensxy@gmail.com - jeg lover at teste dem alle. Og nu er det tid til det lovede PS...
Det lovede PS
PS: Jeg hørte noget vildt forleden:
Da Lars Frelle fik lov til at hyre en masse unge mennesker (han minimerede antallet af Polit'er - klog mand) til at digitalisere Danmark, skrev de et papir, som blev sendt opad i det politiske system.
Det gjorde det klart, at man ville efterlade 20 procent af befolkningen i ødemarken, hvis man gennemdigitaliserede landet.
De hørte aldrig tilbage på det fra ministeriet (Finansen). Gad vide, om det dokument bare forsvandt i Finansministeriet, eller om det kan findes via en aktindsigt? Se evt. min PPS.
PPS: Det var Forsvarsministeriet, der skrev den falske deadline ind i papiret vedrørende køb af Elbit-dimserne. Eller på dansk: De løj.
FMI fjernede det ved gennemlæsning og sendte det retur, hvorefter Forsvarsministeriet fan'me skrev det ind igen og sendte det til MF'erne. Mon ikke den slags sker tit og ofte, og internt kaldes "forvaltningskunst"?
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.