Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgenoverblik.
Det er igen igen igen igen igen Ditte Vinterberg Weng, der har strikket dagens overblik sammen.
Rigtigt god fornøjelse.
Børn fra 12 til 18 år skal være rådgivere for skatteministeren om gambling
Hvordan kan unge undgå at blive spilafhængige gamblere, når de gamer? Det skal et panel af uge mellem 12 og 18 år hjælpe skatteminister Jeppe Bruus (S) med at finde ud af.
I Danmark er aldersgrænsen for at spille om penge 18 år,men 25.000 børn og unge fra 12-18 år har problemer med gambling om penge.
Det hænger ifølge en pressemedelelse fra Skatteministeriet sammen med, at børn og unge konstant bombarderes med spilreklamer og med muligheden for at købe små fordele, når de gamer.
”Ungespilpanelet skal være med til at rådgive mig som minister. Jeg vil gerne høre fra dem, som det hele handler om – hvordan oplever de unge selv de elementer i computerspil og spilreklamer, som minder om gambling?” siger skatteminister Jeppe Bruus.
Den store udfordring på området er, at putte farver på den gråzone som i dag befinder sig mellem gaming og gambling.
Ungespilpanelet mødes med skatteministeren tre gange i løbet af efteråret. Panelet vil afslutningvist komme med en række anbefalinger til skatteministeren, der i efteråret har drøftelser om nye initiativer på spilområdet med Folketingets partier.
Alle interesserede unge under 20 år har nu mulighed for at melde sig som paneldeltager ved at sende en mail til ungespilpanelet@skm.dk.
Du finder hele pressemeddelelsen her.
Cloud-platformen IFS opkøber Falkonry AI
IFS Cloud-platformen har nu fået et nyt AI-værktøj i kassen. Med opkøbet af amerikanske software-producent Falkonry AI skal kunstig intelligens opspore uregelmæssigheder og fejl i produktionslinjer og -processer.
Falkonry har udviklet en AI-løsning, der analyserer enorme mængder maskin- og procesdata med henblik på præventiv fejlopsporing. AI-løsningen anvendes i dag blandt andet af den amerikanske flåde og luftvåben og flere store industrivirksomheder som SSAB.
Den kunstige intelligens skal imødegå et problem, som har været en hovedpine for mange virksomheder i årevis, og som kun bliver større i fremtiden.
"I alle brancher fra produktion til service opsamles der performancedata fra udstyr i en grad, så det er svært at udnytte og reagere i realtid. De virksomheder, der bruger AI og ML-modeller til at identificere uregelmæssigheder, kan reagere hurtigere og dermed booste produktiviteten," siger Research Manager EAM og Smart Facilities i IDC, Brian O’Rourke.
IFS tilbyder i forvejen AI til planlægning og workflowoptimering, og udvider nu altså med endnu et AI-baseret værktøj.
Det skriver IFS i en pressemeddelelse til Computerworld.
JN Data vinder Dansk Erhverv-prisen 2023
Dansk Erhverv-prisen går i år til JN Data, der leverer it-drift til den danske it-infrastruktur i finansbranchen.
Prisen får de for sit særlige datacenter, der ikke alene drives af energi fra sol og vind, men også sender overskudsvarme ud i fjernvarmenetværket.
Det er denne digitale handlekraft, som JN Data modtager Dansk Erhverv-prisen 2023 for.
JN Data har ansvaret for finansiel it-infrastruktur, der når ud til millioner af danskere, når de bruger deres mobilbank eller gennemfører en betaling.
"Gennem deres datacenter har virksomheden taget livtag med en af klodens helt store udfordringer og fundet løsninger, der kobler den digitale omstilling med den grønne omstilling," lyder det i en pressemeddelelse om prisoverrækkelsen fra Dansk Erhverv.
[quote]”I JN Data er digitalisering og bæredygtighed en naturlig del af vores DNA takket være støtte og opbakning fra vores ejere, der har sat en klar retning for JN Data," lyder det fra JN Datas administrerende direktør Søren Lindgaard.
Han fortsætter:
"Vi drifter vitale systemer for vores kunder og arbejder hver dag for en sikker, compliant og stabil IT-drift til gavn for store dele af den finansielle sektor – det kunne vi aldrig lykkes med uden alle de dygtige kollegaer, vi har i JN Data,” siger direktøren i et indlæg på Dansk Erhvervs egen hjemmeside. Han takker desuden for nomineringen og prisen.
[/quote]
Onsdag fik han overrakt prisen af H.K.H. Kronprinsesse Mary til Dansk Erhvervs Årsdag i Øksnehallen.
Dansk SaaS-startup får millioner til ny vækstrejse i udlandet
Danske Zuuvi, hvis platform skal gøre det lettere for virksomheder at producere digitale annoncer, har fået 12,5 millioner kroner i investering af dels eksisterende investorer, dels den svenske udlånsvirksomhed Ark Kapital.
En del af investeringen er i form af et risikovilligt lån fra sidstnævnte.
De kun to år gamle startup er således et skridt tættere på målet om at sætte skub i internationale vækstambitioner.
Zuuvi har allerede i dag store kunder som Toyota, Salling Group, Schibsted og Shaping New Tomorrow.
I 2023 skal Zuuvi øge medarbejderstaben med knap 60 procent, hvor størstedelen skal fokusere på international vækst og tilføje AI som en assistent, der kan automatisere flere dele af annonceproduktionen.
Zuuvi-AI’en bliver oplært ved konstant at kigge kunden digitalt over skulderen og lære kundens rutiner og processer.
Det skriver Zuuvi en pressemeddelse til Computerworld.