Artikel top billede

Bog: Skydespillets fader udgiver ventet selvbiografi

Spildesigner John Romero skabte nogle af branchens største titler. Ny biografi går i dybden med Romeros klassiske DOOM, Quake og Wolfenstein 3D.

I 1993 lå mit speciale i dvale på min x286, mens jeg rendte rundt i gråfarvede gange og skød nazister og schæferhunde.

Hvis du ikke lige fanger, hvad det går ud på, har du aldrig spillet Wolfenstein 3D. Spillet var formentlig det første til at vise baner i 3D. En revolution.

Hvad der førte til det yderst fængende gameplay, kan nu læses i ”Doom Guy: Life in First Person”. En selvbiografi af designeren bag Wolfenstein 3D, John Romero.

I 1990’erne var Romero en pioner inden for sit felt. Ved at løfte spil fra et endimensionelt format til 3D og i førsteperson, fik spilleren en meget større fornemmelse af at være med inde i spillet.

Tilmed fik spilleren mulighed for at vælge niveau, så alle – fra grønskollinger til skarpskytter – kunne være med.

Udover Wolfenstein 3D var Romero og hans firma id Software medskaber af klassikere som DOOM og Quake.

Titlerne er dag groft sagt skabelon for stort set alt, der er kommet siden inden for genren skydespil. Sågar kodningen og dermed softwaren bag.

Biografien går også i detaljer om Romeros opvækst med blandt andet en alkoholiseret far og en bedstemor, som drev bordel.

Når knægten først var plantet foran sin Apple II, kunne han flygte ind i selvskabte verdner og designe dem præcis, som han ville.

Som en anden Steve Jobs arbejdede Romero sig op fra en ydmyg garage til et succesrigt firma med partneren John Carmack. Resten er – med en fed kliché – spilhistorie.

Titel: Doom Guy: Life in First Person / Forfatter: John Romero




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere