Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vær hilsede! Det er fredag, og I skal ikke holde jer tilbage. Meget skal skylles ned. Her er fire gode grunde til at få gang i proptrækkeren:
1) Iværksættere og andre med blå øjne - afrundning.
2) Ledelse og andre fjollerier.
3) Software spiser alt, men er dødkedeligt. AI kan hjælpe.
4) Nephofobi (angst for skyer) præger it-cheferne. De, og deres budget, bliver spist af clouds.
Først iværksættere og den slags: De seneste to fredage har jeg skrevet om de få, godtroende fjolser, der forsøger at blive iværksættere - eller bare selvstændige - i stedet for at sætte kursen mod det nærmeste kommunekontor eller den evige hvile i en styrelse i en storby.
Det er jo ét af de emner, som man ikke skal bringe på banen til middagsselskaberne.
Borddamen er pludselig væk. De få rundt om bordet, der har prøvet det i praksis, nikker og skåler tavst, mens resten shuffler med fødderne, flakker med øjnene, skubber med stolene, griner højt af - og faktisk godt gider hjælpe med at rydde tingene ud fra bordet, og måske endda så småt starte på opvasken.
Og så er der jo lidt skriverier om det i ny og næ uden at nogen som helst gør noget som helst ved det: Myten om Danmark som iværksætternation (2023).
Nok om det. Life goes on.
Væksthusene vækster. Bankerne nægter at give folk de lovpligtige firmakonti. Politikerne har aldrig selv prøvet andet end at være på støtten, så de har svært ved at se problemet.
Og i øvrigt er der SÅ mange andre, gode jobs i KOL-sektoren, at der faktisk ikke er nogen som helst grund til at skeje ud og forsøge at blive den næste Jesper eller Martin.
De uartige emner
Lidt anderledes med Frankrig, pudsigt nok: Macron besluttede sig i 2019 for, at Frankrig i 2025 skulle have 25 unicorns (bikse, der ikke er på børsen, men værdiansættes til mere end en milliard dollars).
Det nåede de sidste år. Og nu vi er ved uartige emner, så dækker franskmændene to tredjedele af deres energibehov med atomkraft (og de udbygger), så de har næsten ingen CO2-udledning.
Dét og deres meget tidlige udbygning af high-speed trains (TGV) har givet dem mange fordele.
Derudover har de altid satset massivt på våben og luksus, der er en megasej kombo.
Deres luksus-brands er mere værd på børsen end USA's tech-giganter tilsammen, og de står for cirka 11 procent af verdens våbeneksport.
De påstår tilmed, at det plejede at være sådan, at folk, der kom ud fra universiteterne altid foretrak Big Corporate Life, men nu er det langt mere cool at være tech-entreprenør.
Tsk, tsk. Endnu et land, der ikke kan se genialiteten i Den Danske KOL-model. Nå, de bliver klogere.
Bonus om danske ledere
Men nu til noget helt andet: En lille bonus-sektion om danske ledere. Ledelse er jo defineret som en ting, man slet ikke kan få nok af.
Jeg har nemlig fået flere sjove historier fra læserne om ledere og chefer, der ikke havde nogen som helst faglig baggrund for det, de skulle føre fremad og opad. Tak for dem (altså historierne), selv om jeg ikke blev gladere af at læse dem.
Én af guldklumperne var en artikel, som jeg fik udpeget af en trofast læser, der handler om det bedste paradigme EVER: New Public Management, og så i overflod på sundhedsområdet 
.
Den er for god til ikke at nævne på denne plads:
"New Public Management i den danske version er godt på vej til at paralysere sundhedsvæsenet" (Link her. )
Én af mine venner, der måske arbejdede i et amt eller noget, fortalte mig i øvrigt for nogle år siden, hvad man i embedsmændenes små, lukkede cirkler planlægger at bruge i stedet for New Public Management:
New New Public Management!
Og så smilede han til mig på en måde, så jeg følte mig som en grillstegt kylling foran en sulten rocker.
Problemet skal jo løses jo
Historierne fra jer om magnificiente ledere i danske fedtbikse var legio og mindede mig da også om en historie fra min fortid:
En bank i Danmark. Året er 1988. Én af EDB-afdelingens ledere har opdaget et problem, og en programmør er blevet bedt om at få det fixet.
Programmøren laver et program, der fixer problemet, tester det - og sætter det til at køre ("sætter det over", aka batchjob) i løbet af natten.
Programmøren begynder at pakke sine ting sammen ved 16-17-tiden.
Lederen ser det.
"Hov, du kan da ikke gå nu?! Vi skal have løst det problem!"
Programmøren bliver forvirret. "Jamen, jeg har sat et batchjob over, der kører i nat. Jeg har testet det og det hele..."
Lederen lader sig ikke narre, og peger på programmørens skærm (ja, vi havde kun én skærm dengang): "Du har slukket skærmen - så kan det da ikke køre!"
Programmøren bliver VIRKELIG forvirret. "Altså... det er jo et batchjob. Det kører jo af sig selv!"
Lederen svarede, og jeg sværger det er sandt: "Hvad er et batchjob?"
Det lo vi meget af det år.
Men det er jo virkeligheden: Vi har gang på gang løst efterspørgslen på arbejdskraft i it-branchen ved at ansætte dem, der ikke kunne få job inden for deres faglige område/uddannelse eller bare ønskede et vellønnet job med gode perks.
Vi husker ved stadig de dér 16-ugers-kurser for arbejdsløse akademikere i 1980'erne, ikke?
Og fint nok. Dejligt, at vi er fleksible. Men effektivt og smart er det sgu ikke altid.
Hvor man for eksempel insisterer på, at folk, der bygger broer og designer bygninger, skal have uddannelser og eksamener i det fag, ligesom man ofte foretrækker folk med økonomibaggrund til jobs i økonomiafdelingen.
Ligeså burde vi måske insistere på, at folk, der for eksempel skal lede it-afdelinger og -projekter kan demonstrere en grundig, dyb forståelse og måske endda interesse for faget?
Men nej.
Jeg siger til jer: Det er ren magi
Så til alle jer, der ikke ved, hvad et batchjob er, og som agter at gå gennem ITU's forløb iklædt mottoet "Jeg er ikke teknisk, men jeg kan godt lide mennesker" vil jeg bare sige:
"Batchjobs er ren magi! Man behøver ikke være vågen, man behøver ikke have hænderne på tastatur og mus, mens det kører - og begge skærme kan være slukkede! Det er for vildt!"
Og nu til hovedtemaet denne fredag. Det handler om dét, der både har forårsaget OG finansieret åbningen af flere flasker god vin end de fleste andre ting: Software.
Jeg ved godt, at jeg engang, da jeg gloede på en elevator, der var ved at reboote, irriteret kom for skade at sige, at "alt bliver sgu' til software over tid", men jeg troede ikke selv på det dengang.
Marc Andreessen sagde det lidt mere gastronomisk i 2011:
Why Software Is Eating the World | Andreessen Horowitz (a16z.com)
Men software er - mens det overtager det hele - sguved at blive alt, alt for kedeligt, som jeg nævnte for et par uger siden.
Hvem synes egentlig, at det er fedt at sidde med et skærmbillede i Oracle E-Business Suiten? Eller i endnu et cloud-regnskabsprogram fra Microsoft?
Jeg genudsender derfor lige et opråb fra den altid interessante Christian Lanng fra Tradeshift:
The hype, the danger, and the real promise of AI | by Christian Lanng | Jul, 2023 | Medium
Den bedste sætning i artiklen, synes jeg, er denne:
"Modern work sucks."
Den næstbedste kommer her:
"Most work software is not made for the workers, it is made for the managers. It makes life easier for the HR Manager if you log in every day and do approvals. And older software is even worse — does anyone get joy out of the existence of SAP or Salesforce other than shareholders tallying the profits?"
Et kæmpe fremskridt
Hr. Lanng konkluderer, at hvis AI kan bruges til at gøre ens dødssyge arbejdsdag lidt nemmere eller sjovere, eller blot udholdelig, så er AI fanme et kæmpe fremskridt for menneskeheden.
Det er da det hidtil bedste argument for at indføre AI.
Man kan sidde og lege med en AI for at få den til at gøre noget åndssvagt og repetitivt i et ligegyldigt it-system i stedet for at man selv skal sidde og glo på de kedelige skærmbilleder med den værste UX man kan forestille sig.
Og fejlmeddelelserne! Glem ikke fejlmeddelelserne! ("The horror...the horror!").
Tænk, hvis AI kan gøre det til en (sjov og barnlig) leg at få udfyldt alt muligt, som aldrig rigtigt bliver brugt til noget? Hvis AI kan gamificere enterprise software, så er jeg, ja, game.
Alle medarbejdere hader SAP og den slags
Alle chefer og sælgere elsker jo at indføre SAP og den slags ting.
Ingen medarbejdere synes, at det er fedt at arbejde med. Ingen. Heller ikke selvom de får to skærme på bordet. Derfor er det jo heller ikke nødvendigt at bede om deres vurdering. Man kender svaret.
I 1970'erne skulle vi i dansk på gymnasiet læse manifestet fra Haugaards Sammenslutningen Af Bevidst Arbejdssky Elementer (SABAE), der blandt andet sagde, at hvis arbejde er så skide sundt, så lad de syge udføre det.
På samme måde kunne man nu om dage lade alle lederne udfylde de spændende skærmbilleder, de er faldet i svime over på whiteboard-møderne med "enterprise-leverandørerne".
Jeg forstår faktisk godt, at sælgerne altid forsøger at få ledelsen i tale.
De tænder jo, som de eneste, på idéen om at få endnu et KORS (Kontrol- Og Registrerings-System) indført, så der igen-igen "kan komme styr på det hele" via endnu et GUS (Great, Unifying System) - og så klapper de hinanden på ryggen og drikker lunken champagne fra et rustfrit rullebord (det kunne blive en TV2-sang en dag).
MEN, og de har sgu næsten godt af det, er der én ting, som cheferne er dødhamrende trætte af: Cloud.
Eftersom de ikke kan gøre en skid ved det og bliver tvunget over i skyen af Big Tech, så er det ikke noget de taler alt for højt om.
Man vil jo nødig ligne drengen fra Kejserens Nye Klæder. Det næste job kommer jo også til at omfatte cloud. Måske endda hos leverandøren.
Men jeg lover jer:
Vi nærmer os det rene raseri
Bag de nedtrukne gardiner og halvtømte rødvinsflasker hersker der en udbredt Nephofobi (angst for skyer), der er ved at gå over i rent raseri på grund af magtesløsheden.
Alle CIO'er kan nu se, at cloud er den største og værste software-lock in menneskeheden nogensinde har set.
Du kommer aldrig ud af den igen. De tre Danske D'er (Dyrt, Dumt, Dårligt) er ved at blive en global business.
Så CIO'erne stamper i jorden, de bider tungerne over på sig selv - og de siger det ikke i offentligheden, selvfølgelig.
Prøv så at forestille dig, hvordan en jysk CIO har det i den situation... så husk at snakke med din CIO-ven, næste gang du støder på hende eller ham. De har brug for det.
AC/DC beskrev det jo for nogle år siden i en sang, hvor de brugte ordet "lady" som en eufemisme for enterprise software:
Got You by the Balls - YouTube
CIO'en skal for evigt se magtesløs til, mens Gigantosauras A/S hæver priserne med henvisning til ét eller andet. Det kunne være "cyber" i 2022, "AI" i 2023 og måske quantum i 2026. Men dyrere bliver det.
Nok om alt dét. De flasker tømmer ikke sig selv, og vi kan alligevel ikke gøre noget ved det. Skål! Tak, i øvrigt til læseren, der grundigt dokumenterede for mig, at tyske tog faktisk ofte kører lidt a la i Danmark, hvad angår køreplanen. Dér røg min simple formel D + T = k. Nu starter Helvedet med at indsætte stadigt flere parametre, indtil jeg er nødt til at hyre otte DJØF'ere og købe det store abonnement på Excel. Suk. Skriv endelig med flere gode nyheder på mogensxy@gmail.com - sommerferien er slut og vi skal i gang!
PS: Åh, det var stort dengang i 00'erne, da Oracle lavede en virkelig pris-bæ på deres trofaste database-kunder (noget med tråde og CPU'er) og Microsoft eftertrykkeligt gik ud og sagde, at dét ville de ALDRIG gøre. Et CPU-slot var et CPU-slot. Det skulle da ikke koste kunderne dyrt, at Intel lavede flere tråde... Det var at tage røven på kunderne, og sådan var man bare ikke i Microsoft. Der gik da også mindst to år, inden de kopierede Oracles prismodel ord til andet.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.