Artikel top billede

(Foto: Benjamin Nelan/Pixabay)

Et kryptovaluta-tilsyn i USA kan være lige om hjørnet

Uenige virksomheder og myndigheder i USA har presset den amerikanske regeringsorgan til at tage en række vigtige standpunkter om kryptovaluta. Nu skal der stemmes om et tilsyn.

I denne uge skal en nedsat amerikansk komité stemme om en række lovforslag, der har betydning for lovrammen om kryptovaluta.

Blandt den lovgivning, som det såkaldte House Financial Services Committee skal overveje, er et lovforslag, der definerer, hvornår en kryptovaluta er et værdipapir eller en råvare.

Et andet forslag handler om at etablere en føderal institution i landet til at føre tilsyn med stablecoins, som er digitale tokens, der typisk understøttes af traditionelle aktiver som den amerikanske dollar.

Det skriver Reuters.

Dette er første gang i amerikansk historie, at lovgivningsforslag om krypto bliver bragt til afstemning i Kongressen. Og klar lovgivning betyder noget for både brugere og de virksomheder, der baserer deres aktiviteter på krypto.

Til Reuters sagde Kristin Smith, der er administrerende direktør for Blockchain Association:

"Selvfølgelig har vi haft nogle vigtige afgørelser fra domstolene tidligere, men dette er langt det mest betydningsfulde lovgivningsmæssige øjeblik, vi har haft."

Generelt er kryptovirksomheder født ind i en lovgivningsmæssig gråzone. Indtil nu har den amerikanske myndighed Securities and Exchange Commissions (SEC) taget teten på at lovhåndhæve ved at påstå, at de fleste kryptovalutaer er værdipapirer og dermed underlagt investorbeskyttelsesregler.

Der er dog kun få kryptovirksomheder i USA, der ikke bestrider SECs autoritet på området, og i sidste måned eskalerede situationen, da SEC sagsøgte kryptobørserne Coinbase og Binance for ikke at registrere alle krypto-tokens.

Derfor er klare regler på området tiltrængt. Men om lovforslagene finder støtte blandt senatets medlemmer, er mere uvidst.

Blandt andet har lederen af senatets bankudvalg, Sherrod Brown, sagt, at han er usikker på, om yderligere lovgivning til regulering af krypto er nødvendig.

På den anden side siger den republikanske formand for udvalget, Patrick McHenry, at hans prioritet er at fremme et lovforslag om struktur for kryptomarkeder, som vil udvide Commodity Futures Trading Commissions (CFTC) tilsyn med kryptoindustrien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis