Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

Til december begynder Google at slette inaktive konti: Gmail- Drev- og YouTube-konti står for skud

Det vil involvere konti, hvor der ikke er logget ind i to år eller mere, og det vil ikke være muligt at genaktivere kontiene, når de først er slettet.

I maj måned opdaterede Google sine politikker, hvor det blandt andet blev meldt ud, at selskabet vil slette inaktive konti og dertilhørende data.

Det står nu klart, at udrensningen af de inaktive konti vil begynde den 1. december. Det vil involvere konti, hvor der ikke er logget ind i to år eller mere, og det vil ikke være muligt at genaktivere kontiene, når de først er slettet.

Det skriver Computerworlds søstermedie, PCWorld.

Ifølge et blogindlæg fra Google forbeholder selskabet sig retten til at slette hele den inaktive konto, inklusive data fra Gmail-, Drev-, YouTube- og Photos-tjenesterne.

Selskabet vil give 'rigeligt varsel' på forhånd og sende notifikationer til tilknyttede Google-konti - hvis sådan en konto er oplyst.

Slettede kontonavne vil ikke blive genbrugt, og ingen vil kunne bruge dem i fremtiden.

Sker af sikkerhedshensyn

Hvis du vil undgå at miste din konto på grund af inaktivitet, skal du blot logge ind på kontoen eller bruge en af Googles tjenester. Det er tilstrækkeligt at læse en e-mail, se en YouTube-video eller foretage en Google-søgning. Hvis kontoen er tilmeldt et abonnement, vil den automatisk være sikret mod sletning.

Sletningerne sker ifølge Google af sikkerhedshensyn, da inaktive konti i mange tilfælde kun er beskyttet af svage eller kompromitterede adgangskoder. Google tilføjer, at inaktive konti også ofte mangler to-faktor-autentificering.

Hvis ondsindede aktører skaffer sig adgang til kontiene, kan de eksempelvis blive brugt til at begå identitetstyveri eller sende phishing- og spam-mails.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere