Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Dansk Facebook-selskab ramt af milliardregning efter fejlslagne datacenterplaner 

Facebooks om at skrotte planerne om en udbygning af datacenteret i Odense betyder, at selskabets danske datterselskab er blevet ramt af en milliard-regning.

Facebooks moderselskab Meta havde planer om en større udbygning af sit datacenter i Odense.

Men sidste år valgte selskabet at droppe de planer, og den beslutning har tilsyneladende efterladt selskabet med en milliard-regning.

Det fremgår af et regnskab fra det Meta-ejede selskab Cassin Networks, der er sat i verden for at drive Metas datacenter i Danmark.

“Den udgift der er forbundet med at aflyse den fremtidige udvikling af datacentret udgør en afskrivning på 1,9 milliarder kroner i afholdte byggerelaterede omkostninger,” står der i regnskabet.

Planer om to datahaller

Det var oprindeligt planen, at der skulle opføres to nye større datahaller, men Meta oplyste, at man droppede planerne som led i en organisationsændring, der indebar, at man i stedet vil øge sin satsning på kunstig intelligens

Ifølge regnskabet omsatte Cassin Networks i det seneste regnskabsår for 3,06 milliarder kroner, hvilket er en mindre fremgang i forhold til året før, hvor omsætningen lød på 2,9 milliarder kroner.

Selskabet kom ud af året med et overskud på 227 millioner, og en egenkapital på 14,5 milliarder kroner.




White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren