Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Nu skal jeg fanme give jer fem gode grunde til at drikke mange og gode ting i weekenden (I kan takke mig senere).
Vi skal nemlig snakke rekruttering, akademikere, iværksættere, kloge kvinder (dobbelt-pleonasme) og den største sammensværgelse af dem alle. Klar?
Hvis man af ideologiske grunde, eller på grund af personlige fordomme, ikke ønsker at ansætte dem, der søger et ledigt job hos én - de skal selvfølgelig være egnede til jobbet - så bør man faktisk ikke være leder, endsige et led i ansættelsesprocessen, mere.
Det tror jeg, at vi alle kan være enige om, eftersom det er totalt logisk, ikke?
Men: Vidste I, at vi har en stor, kendt biks, der forsikrer mange af os, der har som uskreven, men urokkelig, politik ALDRIG at ansætte mennesker, der er 55 år eller ældre?
Og: Vidste I, at man i en statslig styrelse har overhørt de unge, akademiske HR-kvinder grine højlydt, mens de siger til hinanden, at de selvfølgelig sier alle "de gamle mænd" fra i stakken af ansøgninger?
Og: Vidste I, at et trick hos headhuntere er, at hvis den bedst egnede kandidat hedder Mohammed i stedet for Magnus, så skal man kun sende Mohammeds CV til virksomheden. Hvis man medsender Peters og Sylvesters CV'er bliver Mohammed ALTID sorteret fra.
Vi ved noget, som andre ikke ved
Den type - tilsyneladende ulogisk - adfærd kan kun skyldes, at vi danskere ved noget, som andre ikke ved.
Vi ER jo de klogeste i verden og alle ved, at vi har det mest suveræne skolesystem og de allerbedste akademikere på alle felter.
Dog ser det ud til, at vores planlægnings- og projektleder-uddannelser kunne blive endnu bedre, end de er, jf. min klumme i sidste uge om vores evne til at trække gode, interessante projekter i langdrag, så alle detaljerne kan nydes undervejs i god ro og uorden.
Jeg er faktisk en af dem, der er positiv over for idéerne og forslagene i Eva Smith-kommissionens redegørelser om uddannelsessystemet.
Det må man ikke være, ligesom man ikke må være tilhænger af atomkraft, men det er jeg altså.
De har taget fat i root causes, og de kommer med gode, kreative forslag, som sagtens kunne gennemføres og have en betydelig positiv effekt.
Men magthaverne stritter imod. I dette tilfælde er magthaverne akademiker-fagforeningerne.
Nationen på vej mod rabundus
Som det ser ud nu, uddanner vi så mange akademikere som muligt, der naturligt nok ikke alle kan få et relevant job.
De starter med at fortrænge HK'erne alle steder (hvorfor ikke tage en akademiker, når man nu kan det, i stedet for en ganske almindelig HK'er?), men dernæst går det lidt i stå, for hvilke jobs gider de ellers tage?
Men der KAN som bekendt ikke uddannes én eneste akademiker mindre i Danmark - så dør baby og nationen går rabundus.
Alle akademikere er lige vigtige og SKAL have ret til et meningsfyldt arbejde.
Man må sige, at Staten gør, hvad den kan: Af de 42.000 (ja, 42, selvfølgelig) ekstra mennesker, der blev ansat i Statens styrelser fra 2018 til 2021 var halvdelen akademikere.
Antallet af medarbejdere i Statens styrelser steg i øvrigt med 46 procent fra 2016 til 2022. Rock on.
Og de gør, hvad de kan, fagforeningerne, udover deres skræmmekampagner med at Danmark dør som velfærdssamfund uden enormt mange akademikere: DJØF, Magistrene, med flere presser nemlig også hårdt på overfor det private med slogans og diverse pseudo-statistikker, der viser, at hver ENESTE ekstra akademiker i en biks giver KÆMPE gevinst på bundlinjen.
Det betyder logisk set, at hvis man har underskud, skal man bare ansætte DJØF'ere indtil man har overskud igen.
Det er fanme en opskrift, der er nem at følge. Hermed givet videre.
Men til syvende og sidst uddanner vi nok alligevel for mange akademikere med specialer i noget, der ikke kan bruges, og derfor ender cand.polit'er med at lave debitor-regnskaber og historikere administrerer lovgivning om vanding af marker i en bykommune.
I sig selv er det jo fint nok - hvis man har lært RTS-princippet (Røv Til Stol) i de fire år på Universitetet kan man også lære nyt.
Men jeg kan godt forstå, hvis man jævnligt forsøger at komme videre til et job, der har bare lidt relevans ift. ens uddannelse, interesser og speciale.
Hvad med de gamle mennesker?
Tilbage til dén der med, at man ikke vil ansætte gamle mennesker.
Det giver ingen mening for mig, og når noget ikke giver mening, tænker jeg selvfølgelig: Det må give mening for nogen. Find ud af hvem. Find ud af hvorfor.
Det har jeg gjort, og konklusionen er da lysende klar:
Det er de unges hævn.
Først bliver de født ind i et alderdomshjem, hvor alt handler om sygdom og pensioner, og fødselsraten kan måle sig med succesraten for supersygehusene. Dødssygt.
Tænk at lære at gå ved at støtte sig til gangstativer og rullestole.
Så bliver de under opvæksten forført af alskens bullshit-artists, der fylder dem med budskaber om, at de bare skal drømme deruda', søge ind på drømmestudiet - og give den gas og bare Be All You Can Be.
Åh ja, de bliver også ynket non-stop, uden nogen sinde selv at blive spurgt, af en masse akademikere, der får støtte til at forske i de mærkeligste ting:
De unge bruger for meget skærm, men de skal lære at kode, de bevæger sig for lidt, der er en diagnose på vej til dem alle, de lærer for meget, de lærer for lidt...
Undervejs skal de på skolerne, på jobbørser og i medierne høre på de MEGET få succesfulde iværksættere og de MANGE tusinde væksthus-dit-og-dat-offentligt-ansatte, der meget logisk råder dem til at kaste sig ud i det ukendte (efter at have købt diverse ydelser af de offentligt ansatte i væksthusene, selvfølgelig).
Mens disse offentligt ansatte lokkeduer og kejser-skræddere overrækker flere awards end der er virksomheder i Danmark, forsøger de samtidig at lokke de unge ud i gæld og fortabelse, og glemmer ALTID at fortælle dem, at de for eksempel ikke engang kan få den lovpligtige erhvervs-bankkonto, selv uden trækningsret.
Danmark har jo den laveste andel af iværksættere og selvstændige i verden, men de unge får alligevel tudet ørerne fulde om det forjættende startup-land.
Så de vælger at studere særlige tribes i den rigtige jungle eller i asfaltjunglen, de tager bifag i noget selvmodsigende - og de har alligevel virkeligt svært ved at finde et
relevant/spændende job bagefter.
I øvrigt! Vigtigt! Hvis nogen var i tvivl om, hvilket køn der generelt er klogest, kan jeg røbe, at kun 0.1 procent af kvinder falder for det dér startup-/entreprenør-/selvstændig-/iværksætter-hejs.
Ligesom de også klogeligt fravælger alle de dødssyge bestyrelsesmøder, der aldrig flytter noget, og altid ligger i spisetiden.
Pro-tip: Kvindelige bestyrelsesmedlemmer deltager typisk virtuelt, mens de laver mad og prøver at redde ungerne fra sultedøden.
Ingen skal sige, at de ikke prøver. Kæmpe respekt herfra til Det Kloge og Seje Køn.
Men hvis man vil have, at de er tilstede fysisk bør man nok lægge møderne i arbejdstiden.
Bullshit til ungdommen
Men tilbage til ungdommen: De fødes altså ind i et alderdomshjem, får alt muligt bullshit at vide af folk, der aldrig selv har turdet noget som helst, og de ender med jobs i kedelige gigant-bikse, der i bedste fald giver råd til nogle fede rejser eller mulighed for at møde en kæreste.
Det er ikke specielt fedt at tænke på, vel?
Men forestil jer nu, at de en dag, måske for 15-20 år siden, samledes rundt om et stort lejrbål i den danske regntid og blev enige om, at nu var det tid til at få hævn over alle de gamle idioter, der havde bildt dem alt det shit ind i alle årene på alderdomshjemmet...
Forestil jer, hvad den ONDESTE plan kunne være.
Jeps. Og må jeg have lov at sige: Godt eksekveret, unge mennesker!
Så hvis I virkeligt mangler folk, foreslår jeg, at I ansætter nogle af dem, der søger.
Men sørg for at holde unge, kvikke mennesker ude af ansættelses-loopet - og specielt da alle de unge i HR!
De har nemlig en anden, og mere vidtrækkende, plan.
Jeg har hørt alt for mange rædselshistorier om den åndssvage måde, som man ansætter folk på nu om dage. Om HR-folk og deres manglende indsigt, om chefernes manglende ret til at vælge den bedste, om tåbelige, uvidenskabelige tests, som "er et godt udgangspunkt for en videre snak", og alt det andet hejs. Alt, alt for mange. Men jeg KAN godt tåle flere: Skriv bare til mig på mogensxy@gmail.com - jeg kan tage det. Tror jeg.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.