Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Kan I huske Planteimporten, som jeg blev klogere af at besøge? Ellers kan I lige få et brush-up her:
Da jeg besøgte denne fantastiske biks, var det for at købe nogle ting til et kommende barnebarnsakvarium, og jeg blev betjent af grundlæggeren.
Men forleden skulle jeg købe en ny plante til vores eget nano-akvarium med ni guppyer, der ofte er mere underholdende end DR og TV 2 tilsammen.
Problemet var, at der var dukket snegle op i akvariet, som vi gerne ville af med, og derfor foreslog Sonja klogt, at vi købte en ny plante hos Planteimporten.
Denne gang var det grundlæggerens datter, der passede butikken, og hun kiggede på de billeder jeg havde taget af menageriet, hvorefter hun sagde:
"Det er en god plante, I har. Den ser sund ud. Den er virkelig god til at tage sig af forurening (fra ekskrementer mv.) - I kan jo bare klippe de "grene", der er snegle på, af og lade resten være. Det er billigere end at købe en helt ny plante."
Dér gik biksen fra at have en ny kunde til at have en ny, fast kunde.
Det bør smarte mennesker gøre
Genbrug og tilpasning baseret på masser af erfaring. Hvad smarte mennesker for det meste bør gøre.
Og det bringer os til Dagens Emne: Den danske it-verdens svar på supersygehusene, Niels Bohr-bygningen, IC4 og Storebæltsforbindelsen: Ejendomsvurderingssystemet.
DR prøver at finde ud af, hvad der sker, folk bliver interviewet, politiske tønder buldrer - og ingen ved noget som helst.
Der er muligvis stadig enkelte DevOps- og BigData-folk, der ikke (endnu) har været hyret ind hos UFST til at arbejde på et af deres it-projekter.
Jeg er sikker på det.
Men når man tager i betragtning, at 1.500 eksterne og 800 interne folk arbejder der til daglig, og at der er en churn i biksen, der får indiske outsourcing-centre til at ligne mønsterfastholdere, så må det alligevel være et betragteligt antal, der har været igennem derinde siden begyndelsen.
Og rent BNP-mæssigt må vi erkende, med Churchills ord, at aldrig har så mange brugt så mange penge i så lang tid på at levere så lidt til så få.
Og der knokles på alle måder: Tilsyn tilser. Rapportører rapporterer. Kontrollører kontrollerer. Skrivere skriver. Koordinatorer koordinerer. Chefer render rundt med papirer i hånden. Arkitekter rider ind på dagens kæphest og ud på bølgen. Kodere opdager ugens framework.
Alligevel (ironi!) er Ejendomsvurderingen og andre projekter så håbløst bagude på tid, penge og scope, at det ligner førnævnte byggeprojekter til forveksling.
Hvad med en prototype?
Hvad ER det, der gør, at vi danskere gang på gang på gang ikke bare kan sætte nogle få, gode folk til at lave eksperimenter, tale med mange erfarne, gamle, bitre folk - og få erfaringer med simulationer og menneskelige prøveklude i et par år, indtil man ved, hvad man kan og ikke kan, bygge nogle prototyper, bygge nogle flere prototyper - FØR man begynder på selve byggeriet?
Prøver, forsøg, simuleringer, rådslagninger med erfarne folk - alt dét er MEGET billigt, mens det at få erfaringer mens man bygger er MEGET dyrt.
Det siger professor Flyvbjerg. Og vi vidste det jo godt i forvejen.
Er det HELT umuligt at beholde både lidt af planten, akvariet, bunddækket OG badevandet, selvom man skal have skiftet guppyerne ud med neonfisk?
Og hvis man skal have et større og vildere saltvandsakvarie med ciklider fra Tanganyika-søen kan man vel lege med et lille ét i et års tid, mens man taler med erfarne saltvands-folk og gør sig sine erfaringer?
Begin: Miracle Islands kontordyr:
Min ven Gunnar fra Island tjente gode penge under studierne i Sverige ved at dyrke ciklider og andre værdifulde fisk i mange, små akvarier i sit lille studiekammer.
Mange, mange år senere mente han derfor selvfølgelig, at det nye Miracle Island-kontor, som han og jeg stiftede, skulle have Islands største akvarium, og det skulle være med saltvand, det skulle være fuldt af lavesten, og der skulle være 2-300 ciklider i det.
Der findes et billede, hvor jeg sidder på en stol nede i akvariet, FØR der blev hældt vand i det.
Det var pænt stort, håndbygget og helt unikt. Faktisk havde ingen på Island bygget et så stort akvarie før. Nå, visse-vasse...
Det viste sig mærkeligt nok, efter at man havde fyldt det med en del hektoliter vand - og cikliderne drønede rundt mellem lavastenene og formerede sig - at underboen både kunne se loftet bue OG mærke en del fugtighed.
Dette unikke, one-of-a-kind, first-of-its-kind, akvarie var både tungt og utæt.
Nå, man satte en støttesøjle op hos underboen og fik tætnet akvariet.
En papegøje, der kan sige 'reboot'Nogle år senere fik Gunnar fat på en gulpandet amazonpapegøje, som boede i Oracle-kontoret.
Han lærte den at sige "reboot!", hvilket den ofte skreg, mens supporterne sad med kunderne i røret og prøvede at finde ud af, hvad de skulle gøre.
Alle bør have en Gunnar i deres liv. Jeg må snart op og besøge ham igen.
Måske kan jeg få ham til at genfortælle historien om dengang han truede Noma-kokkene i deres pop-up-halløj i Reykjavik med at få leveret 26 pizzaer til adressen, hvis ikke de fandt noget mere mad til hans sultne folk efter de otte meget små retter de havde fået.
End: Miracle Islands kontordyr
Er det bare mig, eller bliver problemerne med store, offentlige it-projekter større og større i takt med flere og flere tilsyn, rapporter og kontroller?
Lægger hver rapport bare endnu et fedtlag på kæmpens mave, lår og baller?
Alternativt kunne man gøre noget radikalt: Erkende, at det er umuligt at lave en objektiv subjektiv vurdering af en ejendoms værdi, give op og få redesignet hele idéen med beskatning af både bolig og grund.
De folk, jeg i tidens løb har talt med, både inde på projektet og udenfor, har været enige om to ting:
Drop vurderings-pjanket og beskat fortjenesten ved salg - eller indfør den eneste retfærdige skat alle verdens økonomer i tidens løb har været rørende enige om: Jordskatten.
Lad der gerne være et års skattefrihed mens man laver systemet radikalt om.
Det gjorde man ved kildeskattens indførelse i 1968, og det gjorde sgu' projektet populært hos alle 
.
Skål, for Helvede. Og overvej dette: Hvad mon der kommer efter Ejendomsvurderingsprojektet? Fortæl mig det på mogensxy@gmail.com. Fortæl mig også om jeres kontordyr. Da vi startede Miracle i 2000 lavede Computerworld faktisk en stor reportage om vore firmahøns. Det var før vi fik geder og fik ballade med arbejdstilsynet. I kan gøre det samme!
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.