I 2022 blev omkring otte ud af 10 af de sager, som Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) fik ind henlagt.
Og 30.000 sager om it-kriminalitet ligger lige nu i bunken af ufærdige sagsbehandlinger hos det danske politi.
Hos Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) erkender man overfor DR, at man hverken har været hurtige eller dygtige nok.
"Vi har nok for sent fået taget hul på en skarpere prioritering på det her område," siger Lasse Boje, der er politidirektør i NSK.
NSK tager sig blandt andet af sager om økonomisk svindel, og netop denne type af anmeldelser er steget kraftigt de seneste år.
Det giver politiforsker ved Institut for Statskundskab Adam Diderichsen politidirektøren ret i.
Flere af de sager der bliver anmeldt har så lange ventetider for sagsbehandlingen, at det er for sent at indsamle spor, når politiet når til den.
Konsekvensen af de lange ventetider er en lav opklaringsprocent samt borgernes følelse af retssikkerhed, og det smitter af på synet på politiet mener Adam Diderichsen.
Som konsekvens af den store sagsbyrde har man nu besluttet at NSK skal rykke flere ressourcer til afdelingen Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK). Desuden er der fra 1. marts i år trådt en ny prioriteringsordning i kraft, der skal skubbe netop økonomisk it-kriminalitet frem i køen.
Dog vil små sager - det vil ofte være sager, hvor det stjålne pengebeløb er lavt - have lavere prioritering og i nogen tilfælde slet ikke bliver efterforsket.
Dog opfordrer Lasse Boje til, at man ikke undlader at anmelde disse.