Mens nye sociale medier som Tiktok og andre marketingskanaler vinder frem, er der fortsat ingen vej udenom Google og Facebook, når der skal annonceres online.
Det fremgår af årets opgørelse fra Dansk Erhverv,. Hvor Facebook og Google, samt de respektive søsterselskaber Instagram og YouTube er så godt som uundgåelige.
Under fire procent af netbutikkerne under Dansk Erhverv svarer, at de ikke benytter en af platformene, mens mellem 17 og 23 procent svarer, at man vil øge annoncebudgetterne på platformen med mere end 10 procent.
Samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat spenderes mere på annoncering online, til trods for et år med truende økonomiske skyer og inflation.
”Et brancheordsprog lyder, at man ikke skal skære på sin marketing i krisetider, og selvom der generelt set ikke er tale om nedskæringer, så holder mange i hvert fald rigtig godt fast i pengene. Det er forståeligt, for det er en hurtig måde at spare lidt penge på. Om det er fornuftigt på den lange bane, kan man altid diskutere, men det ved netbutikkerne heldigvis bedst selv,”
Siger fagchef for Digital Handel i Dansk Erhverv, Carsten Rose Lundberg.