Fra og med marts måned 2023 bliver det markant dyrere at få skiftet dele på ens Mac eller iPhone hos Apple.
Alt efter hvad du får serviceret hos Apple er visse reservedele og reparationer nu steget med op til 53 procent i pris.
Mens et batteriskifte hidtil har kostet op til 69 amerikanske dollar, er prisen nu oppe på 89 amerikanske dollar for alle modeller fra iPhone 13 og frem.
Herhjemme løber samme operation nu op i 779 kroner mod 569 kroner tidligere.
Største relative prishop bydes iPhone SE- eller iPhone 8-ejere, hvor batteriservice nu koster 609 kroner - 53 procent mere end de 399 kroner tidligere.
Vil man helt undgå disse omkostninger eventuel batteriservice, tilbyder Apple service-pakken AppleCare+, hvor brugerne kan få udskiftet batteriet uden beregning, hvis det kun kan oplades til eller under 80 procent af den oprindelige kapacitet.
Denne pakke koster i dag mellem 699 og 1.899 kroner for to års dækning alt efter model.
Porsche får sig en ny elektrisk rival fra Lotus
Porsche Taycan og søstermodellen fra Audi E-tron er to eldrevne luksuscoupéer der skal til at holde øje med en ny konkurrent senere på året.
Det traditionsrige sportsvognsmærke, Lotus, vil nemlig bringe den såkaldte ’Type 133’ på markedet for luksuriøse el-coupéer. Den forventes at blive døbt ’Envya’, når den offentliggøres senere på året, skriver motormediet Autocar.
Bilen er denne uge blevet set undergå test under ekstreme vejrforhold, hvor bilen afprøves på is og sne.
Bag den kommende sports-coupé er den kinesiske bilkoncern Geely, som blandt andet er bag mærker som Volvo og Polestar.
Det er uvist, hvorvidt den nye Lotus vil dele platform med den kommende Polestar 5, som med sine 874 hestekræfter og letvægtsplatform kunne bringe yderst sportslige egenskaber til en eventuel Envya.
”Det bliver Lotus-tankegangen man vil finde i bilen. Her er raffineret, men mere rettet mod luksus end det vi forsøger at udrette med vores performance-luksusbrand,” forklarer Lotus-chef Matt Windle til mediet, mans han forsikrer, at luksus-oplevelsen ikke blive på bekostning af køreglæden.
TikTok sætter tidsbegrænsning for unges forbrug
Mens app’en TikTok møder stadigt flere anbefalinger om decideret forbud, indfører det sociale medie sine egne begrænsninger mod overforbrug hos sin yngste brugere.
Britiske The Guardian skriver, at teenager under 18 år, der logger ind på platformen, vil få begrænset skærmtiden med app’en til en time.
Begrænsningen kan dog ignoreres og let fjernes i app’ens indstillinger noterer mediet.
Forældre der ønsker at tøjle eventuel overforbrug af app’en hos deres børn skal selv igennem en anden feature kaldt ’family pairing’ for at gøre begrænsningen fast.