Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Nørgaard: Mine sensationelle udregninger om en arbejdsuge på otte timer

Klumme: Jeg har foretaget en sensationel beregning, der beviser, at vi rent faktisk allerede har opnået den forjættede otte-timers arbejdsuge i Danmark.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

God fredag! Før vi kaster os over Verdens Formodentlig Bedste Øl fra den der biks, der jublede forleden over fortsat at tjene milliarder i Rusland, skal vi da lige have en status på cyber-truslen i og omkring Danmark samt en sensationel beregning, som jeg har lavet, der viser, at vi rent faktisk allerede har opnået den forjættede otte-timers arbejdsuge i Danmark.

Først cyber:

Anders Kjærulf og jeg afviklede i onsdags den femte af seks tv-udsendelser fra IDA TV, denne gang med Lauri Almann fra Estland som gæst.

Det var ham, der klokken to om natten engang i 2007 kort afbrød et krisemøde i det estiske forsvarsministerium for lige at SMS'e til sin forsvarsminister, at Estland var under cyberangreb.

Først havde russerne DDoS'et nogle ministerier, så forsvarsministeriet, så nogle banker (lyder det bekendt med den rækkefølge?), men nu var det pludselig seriøst: En presseofficer afbrød krisemødet for at fortælle, at man ikke kunne kommunikere med offentligheden - presse mv. var lagt ned af cyberangreb. Og så bliver det sjovt.

Én ting er lidt usikkerhed omkring banker, forsvarets hjemmesider med billeder af Leoparder, og den slags... men når man som borger pludselig ikke kan få noget at vide fra myndighederne bliver det noget andet.

Vi spurgte lidt til DDoS-angreb her 16 år senere, og han sagde, at det nærmest betragtes som drengestreger eller som et middel til at få folk til at bruge tid på dét, mens man laver de rigtige ting andre steder.

Det bliver spændende om 42 år at kunne læse en bog om, hvad der egentlig er foregået i Danmark på det sidste, og hvad Centeret egentlig ved og ikke fortæller os.

Nedkæmpet af Microsoft

Nå, men i mellemtiden kunne Lauri fortælle os, at den virkeligt ondsindede SwiftSlicer, der er en såkaldt "wiper"-type af malware fra de russiske Sandworm-gutter, pretty much var blevet nedkæmpet af Microsoft på et par dage sidst i januar i år, så der ikke skete nogen større skade.

Endnu engang kan vi konstatere, at private, globale bikse på nogle punkter gør, hvad nationalstater burde gøre sammen.

Anyway, Lauri kunne også fortælle, at man den tidlige morgen i 2007 i det estiske forsvarsministerium havde diskuteret, om man skulle være ekstrem åbne omkring cyber-angrebene eller lukkede som sædvanligt.

Man var endt med at de-klassificere 99.9 procent af oplysningerne, hvilket havde fået befolkningens tillid til myndighederne til at stige eksponentielt. Dét kunne vi måske lære noget af.

Han kunne også fortælle, at årsagen til Estlands hastige digitalisering tilbage i 1990'erne skyldtes to ting:

Først og fremmest mangel på penge og dernæst esternes indbyggede lyst til at isolere sig i deres hjem og ikke komme ud i tide og utide.

Derfor har de (sikre) e-valg derovre. Befolkningen elsker, at de ikke skal rejse et sted hen og stå i kø.

Det er i øvrigt forbudt at bygge et hus ude på landet i Estland, hvis man fra sine vinduer kan se naboens vinduer. Esterne kan lide deres privatliv.

Så kan vi redde Danmark

Når den sjette og sidste tv-udsendelse er lavet på onsdag er det tid til at forfatte Kalvebod Brygge-Deklarationen og få den, omend ikke ratificeret, så ihvertfald spredt til politikere og andre magtfulde mennesker, så vi kan redde Danmark.

Det bliver nok noget med at bremse op med hensyn til digitalisering og få gjort Centeret civilt og brugbart.

Mine sensationelle udregninger

Nok om cyber. Nu skal vi tale otte-timers arbejdsuge baseret på mine sensationelle, ja faktisk BREAKING, udregninger:

Siden 1983 er en dansk normalarbejders årlige arbejdstid faldet fra 1.600 timer til 1.400 timer. 200 timer på 40 år. Fem timer om året.

Nå, videre: De 1.400 timer fordelt på 52 uger er 27 timer per uge - dvs. en tre-dages arbejdsuge.

Dertil kommer, at produktiviteten falder minimum 40 procent, når folk sidder i storrumskontorer.

Så er vi nede på 840 timer, det vil sige 16 timer (to arbejdsdage) om ugen, for alle de af os, der bare sidder ved skriveborde og sender mails til hinanden.

Når vi dertil lægger, at danskere er den nation, der bruger den største andel af arbejdsdagen på møder, og i tilgift ofte nogle meget lidt bidragende eller konstruktive af slagsen, så ender vi på cirka otte timer om ugen - voila!

Det passer fint med, at folk synes de har nok og tjener rigeligt og hellere vil have fritid end mammon. Effekten af skattelettelser er stærkt aftagende. Folk veksler penge til mere fritid.

Doomsday og Hallelujah

I den forbindelse har vi - surprise! - to forskellige "lejre" indenfor økonomernes Verden lige nu: Doomsday-lejren og Halleluja-lejren.

Begge omfatter ekstremt kloge og meget agtede professorer på højt plan, der - baseret på den samme baggrund og de samme økonomiske teorier - bare VED, at netop de har ret:

Halleluja-lejren fremhæver de absurd gode nationale tal for vores økonomi, ingen arbejdsløshed, kæmpe overskud, osv osv osv.

Man kan godt sætte sig ind i deres optimisme: Hver anden dag finder man igen 42 milliarder henne i et hjørne. Nogen burde iværksætte en hovedrengøring derinde i Finansen.

Doomsday-folket mener, at hvis vi har færre folk i kortere tid på arbejdsmarkedet, er der ikke hænder nok til alt det manuelle arbejde, der skal laves for gamle, handicappede og andre. Panik-panik.

De smarte tricks

Når folk med samme baggrund - og de samme data til rådighed - når frem til vidt forskellige konklusioner skyldes det i øvrigt, at de lærte de samme tricks på økonomistudiet, som jeg brugte ovenfor på at bevise, at vi har otte-timers arbejdsuge.

Som vi sagde på Polit-studiet i 1980'erne: Det er en dårlig Polit, der ikke 1) kan få en Polit mere ansat og 2) bevise hvad som helst han eller hun bliver betalt for at mene.

"Tricket er", som en professor engang sagde, "at tage et usikkert udgangspunkt og et ukendt slutpunkt og derefter forbinde dem med en ret linie".

Løsningen med de manglende hænder indenfor plejesektoren er i øvrigt - naturligvis - den samme som for alle andre imperier gennem historien: Få folk fra fattigere egne til at lave det trælse arbejde, for det er bedre arbejde for dem end det, som de har nu, og så kan vi drikke Old Cuban-cocktails imens.

Rom gjorde det, så alle kunne slappe af i swingerklubben og ved symposierne (aka drikkeorgierne).

Det engelske imperium gjorde det - omend med G&T fremfor Old Cuban.

Danmark gjorde det med de såkaldte fremmedarbejdere, der kom til Danmark i 1960'erne fra tre navngivne, kurdiske landsbyer i det vestlige Tyrkiet for at hjælpe i industrien. It-branchen har gjort det igen og igen, outsourcingbølge efter outsourcingbølge.

Inden for it ser det i øvrigt ud til, at vi som sædvanlig klarer skærene, fordi vi nu også kan hæve produktiviteten radikalt med AI'erne, der vælter frem, og på den måde afhjælpe den globale mangel på it-folk OG bidrage til yderligere vækst og endnu flere fede jobs for alle i branchen.

Der må være flere grupper

En cand.psych. sagde engang til et foredrag i slut-1990'erne, hvor han havde betonet, hvor vigtigt det er for et menneske at have et arbejde:

"Vi har kun identificeret to grupper af mennesker, der har det ok med arbejdsløshed i flere generationer: Walisiske minearbejdere og den engelske kongefamilie".

Det er helt sikkert ikke rigtigt. Der må være flere grupper.

Og man kan måske begynde så småt at sætte spørgsmålstegn ved, hvor vigtigt arbejde egentlig er for de fleste af os? Det går jo bedre og bedre jo mindre (skade?) vi laver.

Hvis du mod min forventning mener at kunne føre bevis for, at min udregning om otte-timers arbejdsugen indeholder fejl, så skriv til mig på mogensxy@gmail.com. Skriv også, hvis du har gode argumenter for, at CfCS hører under militæret - jeg frygter i den forbindelse IKKE en overfyldt inbox.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.