Data om op mod 10 millioner kunder kan være blevet lækket, efter sportsbeklædningsgiganten JD Sports har været udsat for et cyberangreb.
Det skriver BBC.
Kunder, der har bestilt varer efter oktober 2020, skal ifølge virksomheden ikke være bekymret for at blive påvirket af cyberangrebet.
JD Sports kalder selv de data, der er blevet lækket, for ’begrænset’.
Neil Greenhalgh, der er finansdirektør i JD Sports undskylder over for kunderne, der kan være ramt af angrebet, beretter BBC.
”Beskyttelse af vores kunders data er en absolut prioritet for JD Sports,” lyder det.
Han opfordrer derfor kunderne til at være opmærksomme på eventuelle svindlere, der muligvis kan finde på at forsøge at udnytte de lækkede data til svindle de berørte kunder i form af mails, opkald eller beskeder.
JD Sports vil nu kontakte de kunder, der muligvis kan blive berørt af det omfattende cyberangrebet, mens eksperter nu skal hjælpe virksomheden med at finde ud af, hvad der præcis er sket i forbindelse med angrebet.
Cyberangrebet kommer i kølvandet på flere angreb i de seneste måneder
Angrebet kommer efter, at det britiske postvæsen tidligere på måneden blev udsat for et stort ransomware-angreb, der skabte store leveringsproblemer i både Storbritannien, men også i fragt til udlandet.
I december måned blev den britiske avis Guardian ramt af et formodet ransomware-angreb.