Microsoft skal fyre 10.000 ansatte, og det kommer til at ramme VR-området.
Flere medier har rapporteret, at fyringerne kommer til at ramme tech-gigantens HoloLens-afdeling, og nu står det klart, at Microsoft lukker AltspaceVR Virtual Reality-platformen fra 10. marts.
Microsoft opkøbte platformen tilbage i 2017.
AltspaceVR er en gratis VR-platform, der er tilgængelig på de mest populære VR-headset samt Windows og macOS i 2D-tilstand.
Strategiændringen sker for i højere grad at fokusere på den mere virksomhedsfokuseret Mesh-platform for at satse mere på erhvervslivet i forhold til udvikling af metaverset.
"For at opnå det har vi truffet den svære beslutning om at lukke AltpaceVR-platformen den 10. marts 2023 og flytte vores fokus til at understøtte fordybende oplevelser drevet af Microsoft Mesh," skriver AltspaceAR i en meddelelse, som fortsætter:
"Beslutningen har ikke været let, da dette er en platform, mange er kommet til at elske, og som giver et sted for folk at udforske deres identiteter, udtrykke sig og finde fællesskab."
Ifølge Windows Central har Microsoft også afskediget hele teamet, der arbejdede på Mixed Reality Tool Kit (MRTK).