BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

(Foto: Microsoft PR)

Microsoft er i al stilhed ved at indføre fordele for betalende abonnenter i Windows’ gratis apps

De betalende Microsoft 365-abonnenter er så småt begyndt at få fordele i visse Windows-apps.

Egentlig bør et Microsoft 365-abonnement ikke påvirke funktioner for gratis Windows-apps.

Men der er begyndt at ske en stille udvikling i Windows.

Computerworlds søstermedie, PCWorld, har bemærket, at der er blevet tilføjet ekstra værdi få steder i visse Windows-apps, som ellers hidtil har været helt gratis.

Det gælder videoredigeringsprogrammet Clipchamp, hvor en bruger vil modtage fordele, hvis man er logget på som betalende Microsoft 365-abonnent i modsætning til folk, der ikke er logget ind.

Microsoft har også fusioneret sit Solitaire-abonnement (ja, 7-kabale) til Xbox Game Pass.

Clipchamps opdaterede prisstruktur er ifølge mediet et tegn på, hvordan Microsoft har kæmpet for at integrere det, der engang var en selvstændig abonnements videoredigeringsløsning, men under Microsoft er blot en del af dets Windows-appsuite.

Tilbage i marts opdaterede Clipchamp sin prismodel, så den gratis version blev mere brugbar, og i august eliminerede Microsoft alle de andre betalte niveauer og erstattede dem med "Essentials"-pakken, der tilbyder premium-indhold, såsom specielle lydfunktioner, video og baggrundsfunktioner, for 90 kroner per måned.

Nu har Microsoft justeret prismodellen igen - og den viser den ikke engang på Clipchamps prisside. Hvis du logger ind på Clipchamp med en aktiv Microsoft 365-konto, bliver du opgraderet til premium-filtrer og effekter, en fordel, der udtrykkeligt er nævnt som en del af et Microsoft 365-abonnement.

Premium lyd- og videofunktioner er dog fortsat reserveret til de kunder, der køber ’Essentiel’.

I forhold til Solitaire – eller 7-kabale – har Microsoft indført et abonnement til at spille den reklamefri version, men hvis man tilknytter et Xbox Game Pass Ultimate-abonnement vil man få adgang til premium-versionen.

Er det fremtid?

Lige nu sker denne tendens ganske vist i de små, men Microsofts topchef Satya Nadella har tidligere udtalt, at han ser Windows som en vej til at skaffe betalende abonnenter, og derfor kan det tyde på, at dette er en strategi, der muligvis vil blive udbredt med tiden.

Ifølge PCWorld hersker der spekulationer om, hvorvidt programmer Microsoft Designer, Microsofts AI-art-generator vil få samme behandling, når de bliver endeligt lanceret. Det må tiden vise.