Robotvirksomheden Boston Dynamics er igen ude med en præsentation af selskabets fremskridt med sin særligt menneskelignende robot, Atlas.
Den nye version er nu udstyret med hænder, som gør det muligt for den at gribe og kaste med ting efter behov.
I en præsentationsvideo ses robotten tage fat i større emner såsom tasker og træplader, som både flyttes og kastes præcist videre.
Videoen afsluttes med en særlig parkour-lignende kolbøtte, som viser, hvordan robotten kan gebærde sig omkring.
Det er derfor værd at tage et kig på videoen nedenunder, hvor Atlas-robotten viser, hvad den kan.
Volvos to nye elbiler byder på kæmpeopgraderinger
Volvo har i sine to elektrificerede versioner af XC40 og C40 budt på mange fortræffeligheder, men døjet med at levere en god rækkevidde over de 400 kilometer.
Det gør selskabet markant om på ved ikke bare at opgradere batteripakkerne, men ved at revidere hele drivlinjen, så den nu primært kredser om en baghjulstrukken motor på 235 hestekræfter, mens bilen samtidig er blevet lettere.
Det betyder, at bilen nu kan levere op til 532 kilometers rækkevidde (C40 Single motor long range), mens XC40 kan klare 514 kilometer mellem stikkontakterne i WLTP målemetoden. Præstationen fra 0-100 er uændret og tager 7,4 sekunder.
Rækker det ikke, er Twin Motor versionen med 420 hestekræfter og firhjulstræk fortsat en mulighed og byder også en markant forbedret rækkevidde på op til 510 kilometer.
Ladeevnerne er også styrket markant, så der nu kan lades med op til 200 kw, hvilket gør at 10-80 procent disciplinen klares på bare 28 minutter.
Billigste model for den nye XC40 Recharge Extended Range debuterer ved 418.000 kroner.
Denne ’papir’-tablet er den oplagte læse- og notesmaskine
Skærme med den såkaldte ’E-ink’ teknologi er oplagt til læse og notesbrug, da skærmene fungerer med naturliglys og kune benytter baggrundsbelysning, hvis der er behov for det, hvilket giver et roligt udsyn til øjnene.
E-bogsspecialisterne fra Onyx tager nu teknologien videre i sin nye Tab X tablet.
Her blæses E-ink teknologien op i 13,3 tommers format, mens den samtidig parres op med det fulde Android-system og det økosystem, der følger med.
Selvom styresystemet ikke er optimeret til E-ink teknologiens langsomme responstider, skulle en indbygget ’Super Refresh Technology’ minimere problemet mens den ombordværende software er optimeret til E-ink, skriver netmediet 9to5Google.
Det hele drives frem af en unavngiven Qualcomm-processor, der ledsages af seks gigabyte ram, 128 gigabyte lager og 6.300 mAh batteri. Dertil kommer muligheden for at tegne og tage noter med den medfølgende pen.
Book Tab X får salgsdebut i de kommende uger til en pris på 879 amerikanske dollar, svarende til godt 6.000 kroner.