Afsindig elbil bryder 1000 kilometer muren
Selvom du sandsynligvis ikke har hørt om det kinesiske bilmærke Zeekr, er der gode grunde til at følge, hvad selskabet kan byde på af hidsige elbiler.
Mærkets første og eneste model, den hidsige ’001’ elbil, er nemlig blevet udstyret med et kolossalt batteri på 140 kWh. Væsentligt større end de 100 til 115 kWh, som du finder i nuværende topmodeller på markedet i dag.
Med de mange elektroner ombord skulle Zeekr 001 ifølge mærket selv kunne tilbagelægge 1000 kilometer mellem optankningerne.
Zeekr føres primært i hjemlandet Kina, hvor den lokale CLTC-måleprotokol er noget mere optimsitisk end WLTP-målemetoden herhjemme. Der vil derfor skulle trykkes meget let på speederen for at runde de 1000 kilometer.
Trykker du lidt hårdere, vil du kunne slippe de 268 heste hestekræfter løs - eller 536 heste i performance-versionen. Sidsnævnte klarer 0-100 prøven på 3,8 sekunder.
Bag fremskridtet er en ny batteriteknik leveret af batteri-producenten CATL, som blandt andet leverer batterier til Tesla. Ifølge CATL skulle den nye batteripakke være endnu mere effektiv end hos Tesla, skriver Bilmagasinet.
To øvrige kinesiske elbiler, Nio ET7 og ET5 har tidligere været omtalt som værende i stand til at bryde 1000 kilometer barrieren, men bedriften er afhængig af, at selskabet leverer sit første tørstofs-batteri på 150 kWh. Selvom det oprindeligt lød fra Nio, at det skulle vises frem i fjerde kvartal 2022, er det nye batteri ikke offentliggjort endnu.
Mens en dansk lancering af Zeekr 001 ikke ligger i kortene i første ombæring, ligger selskabet under storproducenten Geelys faner, hvorfor søsterselskaber såsom Volvo eller Polestar muligvis kan få glæde af de teknologiske landvindinger.
Selskabet satser samtidig på at lancere Zeekr 001 på det europæiske marked i løbet af 2023.
Lovende Apple-patent: digital pen kan kopiere omgivelsernes farver
En nyligt offentliggjort patentansøgning fra Apple indikerer, i hvilken retning Apple kan udvikle sin digitale pen til selskabets iPads.
Ifølge mediet Patently Apple viser et patent fra selskabet, at der udvikles på en digital pen med indbygget farvescanner i spidsen.
Med denne skulle pennen være i stand til at genkende farverne fra reelle objekter i omgivelserne og registrere dem.
Dette gøres ved at forene en lyssensor og en lyskilde samt en lyssensor til at registrere omgivende lysfarve.
Lykkedes det for Apple at bringe funktionen til selskabets pen, vil det åbne op for nye muligheder i den grafiske industri, hvor farver let kan genkendes og anvendes i digitale projekter.
Ny tjeneste: Lej et satellitkamera og tag billeder fra rummet
Den japanske elektronikgigant Sony annoncer denne uge tjenesten ’Star Sphere’, som giver brugere mulighed for at tage billeder via fjernstyrede kamera-satellitter.
Tjenesten består af såkaldte nanosatellitter i omkring 550 kilometers højde, hvorfra der vil kunne skydes fotos og optages video langs 16 udvalgte kredsløbsbaner, som satelliten flyver igennem.
Herfra vil der kunne tages billeder af rummet, eller zoomes ind på elementer på Jorden. Det ombordværende kamera er ekviperet med et full-fram objektiv der kan zoome mellen 28 og 135 millimeters brændvidde.
Det hel vil kunne styres hjemmefra og vil kunne simuleres inden brug via et dedikeret interface.