Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det er ved at være tid til at starte et nyt år, tænke tilbage på det gamle, sætte sig nogle bedre og mere realistiske mål, forny lidt nøglepersonnel omkring sig, skåle i champagne - og håbe på det bedste.
Ligesom når man skal have et nyt ERP-system.
Vi skal ovenikøbet til for alvor at have en ny regering - VMS-regeringen for nogle af os, MVS for andre, og SMV for atter andre.
Måske virker en regerings-cyklus på fire år mest som en anskaf-ny-ERP-cyklus:
Det begynder med, i Fase 1, at alle håber på noget nyt og bedre, alle bedes have lidt tålmodighed, mens biksens medarbejdere fortæller slut-kunderne, at der liiige er nogle overgangsproblemer før de revolutionerende forandringer sker.
Der holdes mange møder (kaldet workshops endskønt ingen arbejder), hvor man diskuterer erfaringer fra sidst og Best Practices.
Fase 1 kendetegnes endvidere ved, at budget, tid og scope begynder at skride efter ret kort tid - og er derfor tillige præget af et par chefers afgang og nogle stress- og sygemeldinger. Fase 1 varer typisk et par år.
Fase 2, hvor man forsøger at rette op på alle de ting, der ikke blev vedligeholdt, indfriet eller rettet op i Fase 1, er ofte meget mere smertelig, og varer også typisk et par år og ender i gråd og tænders gnidsel.
Og så er det ved at være ved den tid, hvor nogle unge, smarte nytilkommere uden ERP-bagage begynder at snakke om, at det måske var nemmere at begynde helt forfra med et nyt ERP-system.
Uanset hvad går livet videre
Og min pointe er, at livet går videre alligevel.
Uanset hvad, så går livet videre, og vi får det for det meste bedre og bedre.
De massive protester mod stadigt flere fridage og stadigt større frihed udebliver år efter år.
Karensdagen fra 1982-86 (navnet har en helt anden betydning blandt unge i dag) og nu forslaget om at afskaffe én fridag med religiøse rødder i et land, hvor vi vælter os i lange ferier og mange fridage, medfører langt, langt større "bekymring" blandt "ansvarlige" politikere til højre og venstre end vores manglende ammunition i Forsvaret, inflation, PFAS i alle drikkevandsboringer OG i regnvandet, en landkrig to lande fra os og et par andre småting.
Pro-tip: Næste gang én eller anden i et møde bruger dén der med, at vedkommende er "bekymret" over ét eller andet, så sig med det samme: "Stop. Bekymringer er gratis. Dem kan alle komme med. Men har vi nogle reelle problemer i dine øjne?" og se, hvad der sker.
Tak til en god ven for tippet. Det virker. Mange bekymringer forsvinder som øl for murersvende.
OECD forventer ikke recession i 2023. It-branchen kommer måske til at opleve et mindre bump på vejen ligesom i 2001, 2004, 2008 og andre år - men vokser alligevel.
Ukraine opretholder presset på Smadremanden og Putin er for første gang set fuld og vrøvlende a la Yeltsin i en offentlig sammenhæng.
Omstillingen fra afhængighed af rædselsregimerne i Rusland, Kina og olielandene i Mellemøsten tager tid, giver koks i forsyningskæderne og hist og pist lidt mangel på biler fra VW og telefoner fra Apple, men kommer til gengæld til at generere ufatteligt mange nye og spændende jobs tættere på os. Meget tættere. Så tæt, at ordet er "friendshoring".
Ret fed med AI'erne
Og AI'erne er så gode nu, at de kan hjælpe os med at skrive en masse af det pjank, som vi skal få tiden til at gå med i storrumskontorerne.
Og lave haiku-digte om cheferne.
For ikke at tale om at finde fejl i kode, som den selv har skrevet til os, mens vi drak øl med gutterne. Kunstig intelligens, digitalisering og robotter vil i øvrigt få endnu flere i arbejde.
Det kan du høre mere om her: Aaron Benanav: Det er en myte, at kunstig intelligens, digitalisering og robotter kommer og tager vores jobs.
Når I unge fløse på 40+ undrer jer over, at mange af os gamle er såkaldte "low reactors" (et 90'er-udtryk) i "krise-tider", så skyldes det ikke så meget, at vi er blevet enormt langsomt-tænkende, men snarere, at vi har set den ene katastrofe efter den anden hvisle hen over hovedet på os gennem årtier uden at der skete en skid, og at vi (hvis vi benytter Bayes-statistik-teoremet) har overlevet så mange dage allerede, at sandsynligheden for at dø i morgen er meget, meget lille.
Vidste I for eksempel, at vi havde regulært mytteri flere steder i det danske forsvar i 1953?
Altså mytteri på dansk: På flere kaserner satte de værnepligtige sig ned og nægtede at grave skyttehuller og den slags. Ikke noget med høtyve og ildspåsættelse af skydeskiver.
Efter nogle dage gik alle tilbage til arbejdet og nogle få blev smidt i fængsel.
Trods DKP's mangeårige forsøg på at undergrave Forsvaret tydede intet på, at det var dem, der stod bag.
Man var mest utilfreds med, at værnepligten blev forlænget fra 12 til 18 måneder for dem, der allerede var indkaldt. Dér kan man da tale om tab af fridage.
Lidt trøst i to runder
For dem, der alligevel ser frem til 2023 med frygt, angst og bæven bringer jeg her lidt trøst i to runder...
For det første: Glem aldrig, når det ser allersortest ud, min favoritgeneral over dem alle, Monsieur Ferdinand Foch.
Han var en lidt stram type, der både mente, at det krævede mindst 15.000 døde at skabe en god general, OG at flyvende maskiner aldrig ville gøre en forskel i krige.
Men han har også sendt alle telegrammers moder direkte fra fronten til politikerne i Paris, der ængstelige ventede på nyt om det store slag med tyskerne.
Han skrev, i et forsøg på at trøste og indgyde mod og lettere oversat af mig:
"Mit center giver efter, min højre flanke er på tilbagetog; Situationen er excellent. Jeg angriber."
Hvilken de franske soldater gjorde. Igen og igen. Indtil tyskerne gav op og gik hjem.
For det andet: Hvis det ser endnu mere sort ud end allersortest kan man kvit og frit anvende min AHAF-huskelivsstilsleveregel: Acceptance, Humour, and Alcohol with Friends:
Acceptance: Samfundet kører videre og alle overlever, trods råben og skrigen hos politikere og mediefolk. Minkene. Manglende sygeplejersker. DDOS-angreb mod Forsvaret. Findsen. MitID. Hamstring af gær. Det skal nok gå altsammen.
Husk på, at selv Alexander den Store kunne undværes.
Eller som Preben Damgaard sagde i sin afskedstale: "Hele min erhvervskarriere har været én lang række af sigen farvel til TOTALT uundværlige medarbejdere".
Humour: Ved I, hvorfor Dansk Folkeparti ikke vil bruge en relationsdatabase til deres medlemskartotek? Svar: Da de hørte om fremmednøgler, skulle de ikke nyde noget. (I øvrigt: Den af jer, der ved, hvor den vittighed stammer fra, får hædrende omtale og en god øl, hvis vedkommende befinder sig tæt på mig en dag).
Alcohol with Friends gider jeg ikke uddybe. You know what to do. Husk: Halvt fyldt eller halvt tomt... det handler bare om at have noget i glasset. Stay hydrated.
Bonusinfo: Jaja, vi sendte noget teleskopværk op i orbit, kom tættere på at lave ren og gratis energi, oplevede Datatilsynet tage godt og rigtigt fat omkring alles ulovlige brug af Teams, Chromebooks og Office365, fik NIS2 forleden - og mange andre gode ting...
En af de største opdagelser
MEN: Én af de allerstørste opdagelser i 2022 - ja, nogensinde - ankom 6. december og var, at mors to gode helbredsråd om at tage varmt tøj på, når man skal ud OG at sove i kolde soveværelser BEGGE var forkerte.
Varmt tøj udendørs hjælper ikke mod infektioner, mens kolde soveværelser fremmer infektioner.
Det skyldes, at vort primære forsvar mod in-bound dårligdomme sidder i næsen i form af en masse små hjælpere, der blandt andet hedder EV'er, og en sænkning af den indre næsetemperatur på blot fem grader celcius dræber halvdelen af disse små hjælpere med ekstremt mange fangarme.
Det kan du selv læse mere om her: Why colds and flu viruses are more common in winter | CNN
Må jeg derfor anbefale jer at checke The Nose Warmer Company. I bliver ikke skuffede.
Vi skal til at slutte året og denne klumme.
Tak for alt & Et sidste farvel, som der står på bårekransene.
I ønskes et godt og sjovt Nytår og god fornøjelse med at se skidrop 1. januar fra GarnitureParkérIKirken.
Jeg selv har to nytårsforsætter for 2023: Jeg tror sgu, at jeg laver en GroansFromMoans-Facebookside, så vi kan få noget, der minder om Computerworlds kommentarspor tilbage, og så drømmer jeg om at låne et større lokale på Børsen og invitere jer alle sammen på en øl og lidt sniksnak, lidt ligesom dengang Huey P. Long, aka. The Kingfish, inviterede alle fra det nordlige Louisiana ned til New Orleans, så de kunne møde dem fra det sydlige Louisiana og sniksnakke lidt.
Randy Newman sang Kingfish fra albummet Good Ole Boys fra 1974, fortæller historien. Resten af sangene på albumet er også fantastiske.
Nå, lad mig vide, hvilke nytårsforsætter I har, hvad I synes om mine to fortsætter, og hvad jeg ellers skal love mig selv - som altid sidder jeg klar ved spamfilteret på adressen mogensxy@gmail.com!
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.