I denne uge har vi fokus på ledelse. Du kan nedenfor se et bredt udvalg af stillinger hos spændende arbejdspladser som Forsvaret, Banedanmark og Københavns Lufthavne.
Hver uge vil du i disse spalter kunne se friske stillinger, med forskellige temaer, eksempelvis branche, beliggenhed eller noget helt tredje.
Vi håber, at du finder noget, der frister.
Banedanmark søger teamleder til Cats, brugeradministration og organisationsstyrring, København
Vil du være med til at udvikle personalestamdata, tidsdata, brugeradm. samt organisationsstyrring til gavn for forretningen? Og motiveres du af at gøre en samfundsmæssig forskel i forhold til en grøn og bæredygtig fremtid?
Banedanmark søger en teamleder, som brænder for udvikling af strategisk vigtige personalestamdata, skabe høj brugervenlighed, der gør det lettere for forretningen at gøre det rigtige samt levere vedvarende høj datakvalitet.
Du bliver teamleder for et nyt team bestående af 12, både erfarne og nye medarbejdere med brede faglige kompetencer indenfor personalestamdata, rolle- og autorisationer, brugeradministration, organisationsstyrring og tid i SAP HCM og CATS, som du skal bistå med at prioritere opgaverne samt give faglig sparring.
Teamet er en del af sektionen HR Data & Systemsupport i HR Personale og du vil indgå i den lokale ledelsesgruppe med reference til sektionschefen.
Sektionen Data & Systemsupport drifter og udvikler Banedanmarks HR-data og SAP HCM-system. I stillingen skal du i samarbejde med sektionschefen, definere og udarbejde Banedanmark’s strategiske Roadmap for arbejdet med HR i SAP fremover samt effektuere andre udviklingsinitiativer inden for optimeret drift og fremtidssikrede HR-løsninger.
Læs hele annoncen her.
Region Midtjylland søger leder til Client Management i en af landets største it-afdelinger, Aarhus
Er du lederen, der er med til at sætte retning for det brede og specialiserede område Klienter i it-afdelingens driftsafdeling?
Kan du skabe gode rammer for de 27 dygtige medarbejdere, der arbejder med Windows, Citrix, Ivanti, telefoni, mobiltelefoni og videokonference? Så er det dig, vi vil have med på holdet i it-drift i Region Midtjylland.
Her kan du få en lederstilling med mange udviklingsmuligheder, og hvor dine strategiske og tekniske lederevner vil blive sat i spil.
Som leder af området Klienter skal du være med til at drive og videreudvikle arbejdet med at sikre stabilitet og kvalitetssikring af regionens infrastruktur. Du bliver en del af et velfunderet ledelsesteam i en it-afdeling med høje ambitioner.
Du er med til at påvirke Region Midtjyllands it- og digitaliseringsdagsorden, både internt og uden for i it-afdelingen.
Ud over at have teknisk forståelse kræver jobbet, at du er udviklingsorienteret, præcis i din kommunikation og at du er en synlig og nærværende leder.
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som leder og formår både at udfordre og sparre med dine medarbejdere.
Læs hele annoncen her.
Fiskeristyrelsen søger kontorchef til IT & Datakontoret, København
Vil du være med til at realisere Fiskeristyrelsens mål om at forbedre vores digitale løsninger, så vi kan opnå en øget datakvalitet og dataanvendelse, et forenklet og gennemsigtigt digitalt samspil med erhvervslivet og en bedre it-understøttelse af arbejdsgange?
Og er du klar til, sammen med kontorets anden kontorchef, at sætte retning for kontorets medarbejdere og sikre engagement, trivsel og løsninger af høj kvalitet med tæt inddragelse af forretningen?
Så søg denne nyoprettede stilling som kontorchef i IT & Datakontoret i Fiskeristyrelsen.
Som led i den digitale omstilling er vi ved at implementere en ny samarbejdsmodel med vores eksterne leverandører omkring drift, vedligehold og udvikling af fiskerisystemerne.
Vi går fra at have outsourcet drift og udvikling af de centrale fiskerisystemer til en it-leverancemodel, hvor vi insourcer applikationsvedligehold og udvikling med ressourcer fra to leverandører.
Målet er at opbygge et tæt og tillidsfuldt samarbejde med eksterne leverandører. Vi står derfor overfor at implementere nye samarbejdsformer og -metoder internt og med leverandører på en række områder.
Læs hele annoncen her.
GML-HR A/S søger for kunde it-manager, Odense
Udviklingsorienteret profil til abonnementsbaseret BtC-virksomhed
Vores kunde er en BtC-virksomhed med et godt brand og en stærk markedsposition. Virksomheden har etableret sig med flere stærke koncepter, hvoraf nogle er abonnementsbaserede.
Salget foregår primært online via forskellige hjemmesider og apps. Virksomhedens ambition er at give en inspirerende og effektiv kunderejse, hvilket kræver en løbende udvikling af virksomhedens platforme.
Virksomheden anvender et egenudviklet ERP-system som er under opgradering. It har strategisk prioritet og en stærk ejerkreds bakker op om, at der skal gennemføres en markante udvikling af it-området.
Vi søger en udviklingsorienteret it-manager som kan sætte retning og stå i spidsen for virksomhedens it-transformation.
Læs hele annoncen her.
Region Sjælland søger resultatorienteret teamleder til IT Teknik, system-platforme, Ringsted
Brænder du for it, systemer og sammenhæng – har du solid personaleerfaring, og synes du, at personaleledelse er det mest vigtige i verden? – så kig med her.
Du får nu en unik mulighed for at komme helt tæt på Region Sjællands it-drift, tæt nok på til at gøre en stor forskel for regionens mange brugere og borgere. Samtidig med at du bruger hverdagen til at drive og lede dine teams.
Du vil være med til udviklingen af regionens store tværgående systemer og applikationer. Du vil fungere som et professionelt leveranceorgan i forbindelse med drift og projekter, som du i samarbejde med dine medarbejdere og kolleger styrer ressourcer ud fra.
Du refererer til enhedens funktionschef og vil blive en af afdelingens tre teamledere med den direkte personaleledelse for tre teams med tekniske specialister, der drifter og udvikler regionens applikationer og integrationer.
Du kommer til at spille en aktiv rolle i en travl afdeling, som er fagligt og socialt velfungerende.
Læs hele annoncen her.
Forsvaret søger sektionschef eller næstkommanderende indenfor it-infrastrukturområdet, Hvidovre
Vil du tage en del af ansvaret for at sikre Danmarks forsvar?
Brænder du for at gøre en forskel – og kan du se dig selv som sektionschef eller næstkommanderende indenfor it-Infrastrukturområdet i Forsvaret?
Du bliver en vigtig del af et engageret lederteam, hvor samarbejde, gruppedynamik, lydhørhed og forskellighed vægtes højt.
Vores fælles udgangspunkt er, at vi brænder for at gøre en forskel med afsæt i vores respektive ledelses- og it-erfaring.
Vi har som lederteam ansvaret for at vedligeholde og udvikle infrastrukturområdet og motivere afdelingens 140 fagligt stærke og specialiserede medarbejdere.
Lederteamet, der er ansvarlig for it-Infrastruktur skal styrkes væsentligt for at opnå den nødvendige eksekveringskraft. Derfor søger vi flere erfarne it-ledere som både aektionschefer og næstkommanderende, og stræber efter en god balance, mellem antallet af ledere med en civil- og militær baggrund.
Læs hele annoncen her.
Københavns Lufthavne søger Head of Application Services, København
I et af de måske mest kritiske og spændende områder inden for drift og udvikling af systemer, som understøtter lufthavnens trafikafvikling, søger vi en ny leder.
Manøvrerer du sikkert i feltet mellem operativ drift og compliance og bidrager til den fortsatte udvikling af lufthavnen?
Har du lyst til at bidrage til et særligt højt niveau af systemperformance og informationssikkerhed i lufthavnen?
Application Services (ASE), leverer lufthavnens mest kritiske systemer og services. Vi understøtter, at flyvesikkerheden fortsat holdes på et højt niveau.
Du står i spidsen for enheden Application Services, der er en veldrevet og velfungerende del af organisationen.
Du har ansvaret for den løbende drift, projekt-deltagelse og teknologiske udvikling som relaterer sig til de aeronautiske områder i lufthavnen, det vil sige den infrastruktur og de applikationer, der understøtter trafikafviklingen med alt fra operativsystemer, landingslys, skiltning til radarudstyr og meget mere.
Læs hele annoncen her.
Region Midtjylland søger strategisk leder til Ledelsessekretariatet i en af landets største it-afdelinger, Viborg
Vil du være med til at sætte den strategiske retning for et bredt og specialiseret område?
Kan du skabe de gode rammer for de 20 dygtige medarbejdere, der arbejder med informationssikkerhed, strategisk sagsbehandling og kvalitetssikring i udvikling af software? Så er det dig, vi vil have med på holdet i it-afdelingen i Region Midtjylland.
Som leder er du i spidsen for, at Ledelsessekretariatet er med til at præge Region Midtjyllands it-dagsorden.
Det er du både internt i it og når Ledelsessekretariatet er med til at understøtte regionens topledelse i tæt sammenspil med blandt andre Regionssekretariatet.
Du bliver leder i en stor, kompleks og professionel it-organisation, hvor du er med til at drive forandringsprocesser med mange interessenter på baggrund af ny lovgivning, der skal implementeres og gennemføres.
Læs hele annoncen her.
Unik System Design søger udviklingschef, Aalborg
Ansvarlig for udvikling af næste generation af markedsledende softwareløsning.
Vi søger til vores kontor i Aalborg en udviklingschef med solide kompetencer inden for personaleledelse og QA.
Med reference til virksomhedens produktdirektør bliver du en del af ledergruppen for Team Bolig, og du får det ledelsesmæssige ansvar for udviklingsafdelingen i Aalborg med aktuelt 25 kompetente udviklere og Scrum master, fordelt på fem Scrum-teams.
Som udviklingschef bliver du leder af en udviklingsafdeling opdelt i flere teams som arbejder selvstændigt med forskellige dele af løsningen.
Udviklingsarbejdet udføres med de nyeste Microsoft-udviklingsværktøjer og baseret på en microservice-strategi.
Du indgår i en flad ledelsesstruktur, som vægter kvalitet, glade kunder og faglig udvikling højt, ligesom du bliver en del af et arbejdsmiljø med en uformel stemning med fokus på lige dele faglige og personlige kvalifikationer.
Du får tilbudt en konkurrencedygtig lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.
Læs hele annoncen her.
Banedanmark søger it-udviklingschef til en nyoprettet sektion, København
Banedanmark søger en ambitiøs it-udviklingschef til en nyoprettet udviklingssektion.
Du får i samarbejde med de øvrige fem it-ledere ansvaret for it-udvikling og selve projektleverancerne samt ansvaret for at sikre udviklingskapacitetens løbende relevans for Banedanmark for herigennem at understøtte realiseringen af Banedanmarks strategi.
Som udviklingschef får du en central rolle i at medvirke til at drive udviklingen i en organisation, hvor store dele af infrastrukturen digitaliseres i disse år.
Jobbet er derfor en unik mulighed for at præge udviklingen i en organisation i forandring og være med til at sikre, at driften af jernbanen bliver endnu mere robust og modstandsdygtig over for de mange krav til samme.
Du bliver leder for en sektion, som du skal opbygge - en sektion, der trækker på kapaciteter på tværs af Banedanmark, men særligt på de allerede eksisterende teknisk faglige kompetencer i it-området.
Sektionen skal opbygges til at have kapacitet indenfor både det sikkerhedstekniske og det mere generisk teknologiske, ligesom procesoptimering og -forandring også vil være essentielt.
Læs hele annoncen her.
Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworld it-jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der mange andre ledige stillinger hos Computerworld it-jobbank.
Vil du i betragtning, når virksomheder søger efter it-medarbejdere?
Så kan du nemt oprette et CV på Computerworld it-jobbank, hvilket gør det let for virksomhederne at kontakte dig direkte, når de har et job, der matcher dine kompetencer.
Brug dette link til at oprette et cv eller dette link for tilmelde dig en jobagent, hvor du dagligt modtager relevante stillinger der matcher dine kompetencer.