Apples bud på en lille intelligent højttaler til hjemmet, Homepod Mini, er langt fra ny. Den har hele to år på bagen.
Men inden længe er den ny på det danske marked, hvor den vil kunne erhverves i et udvalg af fem forskellige farver (hvid, blå, gul, orange og ’space grey’) til 899 kroner.
Det fremgår af Apples hjemmeside, hvoraf det også fremgår, at højttalerne vil bliver leverer i foråret 2023.
Med højttaleren følger USB-C-kabel og en 20 watts lader. Den vejer 345 gram og måler knap 10 centimeter i diameter samt 8,4 centimeter i højden.
Fidusen med Homepod
Ved at lade Apple-højttaleren ind i dit hjem, får du gevinsten af at have en smart-højttaler, som ud over at spille musik uden bluetooth-afbrydelser også kan stemmestyres via Apples Siri-assistent.
Som med Homepod Mini er musikken i højsædet, hvorfor integrationen med Apples Music-streamingservice er prioriteret med blandt andet en samkørsel af tjenestens anbefalingsalgoritmer og højttaleren.
Hvis du beder den om at ’spille noget musik jeg kan lide’, vil den lystre ud fra dine Apple Music præferencer.
Andre tjenester som Spotify og Tidal kan dog også afspille via Apple Airplay-standard, hvilket altså efterlader Android-brugere ude i kulden.
Homepod mini er ligesom øvrige smart-højttalere udstyret med mikrofoner, der konstant lytter efter eventuelle stemmekommandoer i rummet.
Apple giver dog her muligheden for at slå stemmestyringen fra, mens stemmegenkendelsen foregår ombord på enheden via en dedikeret S-chip, som den man finde i Apples Watch.
Stor opdatering bag
Apples højttaler-satsning har ladet vente på sig herhjemme, men har været afhængig af, at den danske version af Siri-stemmestyringen, har været tilgængelig på platformen.
Det er den blot blevet denne uge, i forbindelsen med opdateringen til version 16.2 af Apples Homepod OS.
Denne falder overens med samme software-version til Apple TV OS 16.2 som ligeledes giver adgang til søgninger på danske med Apples TV-boks.
Du kan læse mere om iOS 16.2 her: