Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
A7R V kommer med forbedret motivgenkendelse, R-seriens 61.0MP billedkvalitet i høj opløsning samt en lang række video-funktioner.
Sony har i dag lanceret et nyt kamera i 7R-serien: A7R V. 7R-serien er en del af Sonys anerkendte Alpha-serie, der byder på spejlløse kameraer med udskiftelige objektiver. Takket være en lang række funktioner er det nye kamera ideelt til professionelle, som har brug for et førsteklasses kamera.
Høj opløsning
Det nye A7R V kombinerer Sonys billedsensor i højeste opløsning og Bionz XR- billedprocessor for første gang i et Alpha 7R-kamera.
Denne kombination giver helt nye muligheder inden for motivgenkendelse, videooptagelser samt fotografi. Sony A7R V byder desuden på op til 61,0MP ved stillbilleder, 8K-filmoutput, det mest effektive 8-trins billedstabilisering nogensinde i et Alpha-kamera, en ny 4-akset skærm med multi-vinkel, kommunikationsmuligheder i høj hastighed, funktionalitet på højt niveau og nem workflow-integration.
Sony A7R V kommer på markedet i midten af november med en vejledende pris på 35.000 kroner.