Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nyt VR-headset skal trække virksomheder ind i metaverset

Et nyt Virtual reality-headset fra Lenovo skal gøre det lettere for virksomheder at udnytte de muligheder, som det hypede metavers kan give dem.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Virksomheder bruger i stigende grad den kunstige virkelighed i deres dagligdag – det være sig lige fra distancearbejde, hvor medarbejderne kan få en tilnærmelse til fysisk tilstedeværelse og til 3D-design, der genstande kan betragtes, som stod de lige foran beskueren.

Det ønsker Lenovo at understøtte med det nye virtual reality-headset ThinkReality VRX. Producenten oplyser i en pressemeddelelse, at headsettet er udviklet for at understøtte virksomheders brug af metavers-teknologien i dagligdagen.

Lenovo forklarer videre, at virksomheder allerede i dag kan træne medarbejdere fire gange hurtigere med virtual reality end med traditionel klasseundervisning, og at de, ifølge tal fra EnterpriseApps Today, på den måde kan reducere risikoen for skader på arbejdspladsen med op til 43 procent.

Samtidig oplever virksomheder, at deres medarbejdere er op til 275 procent sikrere i at bruge deres nyerhvervede færdigheder efter VR-træning end efter traditionel undervisning. Det viser tal fra PwC’s rapport VR Soft Skills Training Efficacy Study fra 2020.

Nvidias cloud-teknologi

VR-headsettet fra Lenovo arbejder med objekter, der har enten tre eller seks frihedsgrader, og det kan fungere enten som en stand-alone-enhed eller forbundet til en pc.

Samtidig kan ThinkReality VRX bruges sammen med Nvidias CloudXR-teknologien, så meget intensive renderingsopgaver kan flyttes væk fra den lokale arbejdsstation og op i skyen.

Det er udstyret med fire frontmonterede kameraer der, ifølge Lenovo, giver det 6DoF-tracking, fuldt farvespektrum og høj opløsning, hvilket samlet gør brugeren i stand til at arbejde uforstyrret og effektivt.

Sikkerhed på højt niveau

For at sikre, at headsettet kan bruges af så mange virksomheder som muligt, er det understøttet af en række tjenester, lige fra konsulent- og indholdsskaber-tjenester til cloududrulning og kundesupport.

Lenovo lover desuden, at VR-løsningen understøtter sikkerhed på højeste niveau, så de ikke kan true forsyningskæden og produktionen.

Lenovo forventer dog ikke, at virksomheden skal bygge metaverset alene, eller at andre vil gøre det for dem. Derfor ønsker selskabet at samarbejde så bredt som muligt for at sikre udbredelsen af VR til virksomheder.

Virksomheder kan selv udvikle direkte til ThinkReality VRX gennem Snapdragon Spaces XR Development Platform og dens OpenXR-baserede SDK.

Headsettet kommer på markedet i slutningen af året til visse partnere, og resten af markederne får glæde af det til næste år. Lenovo oplyser dog intet om prisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere