EPJ koster hver person i Århus Amt 400 kr.

Indførelsen af elektroniske patientjournaler kommer til at koste hver indbygger i landets største amt, Århus Amt, 400 kroner. Det er væsentligt mere end først beregnet, og meget skulle være gjort anderledes, hvis projektet kunne gøres om, mener sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen.

Indførelsen af elektroniske patientjournaler kommer til at koste hver eneste indbygger i landets største amt, Århus Amt, fire flade hundredekronesedler.

Det fastslår amtets sundhedsdirektør, Leif Vestergaard Pedersen.

Med en betaling på 400 kroner per næse i amtet med 650.000 indbyggere løber Århus Amts samlede udgift på patientjournalerne dermed op i omegnen af 256 millioner kroner.

Kunne gøres langt billigere

Det er væsentligt over det oprindeligt budgetterede beløb, som i 1999 var på blot 50 millioner kroner - dog for et mere skrabet system.

Det århusianske EPJ-projekt har da også været præget af en stribe markante budgetforhøjelser, og Leif Vestergaard Pedersen erkender, at mange ting skulle have været gjort anderledes, hvis man kunne gøre projektet om.

- Det kunne gøres langt billigere, hvis vi gik i gang i dag. Vi har jo egentlig bestilt en rumraket uden at vide, hvad en rumraket er, og det har vi betalt lærepenge for, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Ny aftale med Systematic
Århus Amt har netop indgået aftale med århusianske Systematic Software Engineering om levering af det kliniske procesmodul, der er helt centralt i de elektroniske patientjournaler.

Systematic står i forvejen bag en væsentlig del af Århus Amt's elektroniske patientjournaler, der står for en relativ stor del af selskabets omsætning.

I det lys glæder Leif Vestergaard Pedersen sig trods alt over, at en række af de århusianske leverandører af EPJ-relaterede produkter klarer sig godt i konkurrence med andre leverandører.

Det kan skyldes Århus' fokus på området, mener han.

- Det er da i hvert fald tankevækkende, siger han.

Budget forhøjet

Århus Amt forhøjede sidste sommer det samlede EPJ-budget med yderligere 60 millioner kroner til samlet 240 millioner kroner. Det er dog ikke nok, idet amtet i december forhøjede sit generelle it-budget med 4,2 millioner kroner om året.

Mens Århus Amt har pumpet millioner af kroner ind i det prestigefyldte EPJ-projekt har resten af amtets it nemlig stået og vansmægtet på grund af den manglende opmærksomhed.

Amterne har i den seneste tid fået øget fokus på de elektroniske patientjournaler, selv om det trods visse fremskridt for længst er blevet klart, at amterne ikke kan leve op til deres oprindelige løfte om at indføre patientjournalerne med udgangen af 2005.

Det århusianske EPJ-projekt har fået hårde hug med på vejen af såvel implicerede som fra EPJ-Observatoriet ? et samarbejde mellem konsulenthuset Mediq og Aalborg Universitet - der sidste sommer udtalte bekymring om projektets integrations-platform, der er akslen i hele systemet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren