Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dansk supercomputer går i skyen og kan nu bedre hjælpe med at redde liv

Nu bliver den danske superklynge af computere til natur- og sundhedsvidenskab Computerome virtualiseret i en private cloud. Det betyder, at man kan analysere langt større mængder af data og på den måde gøre for eksempel behandling af kræft mere effektiv.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, administrerer man en af verdens kraftigste HPC’er (High Performance Computer), som anvendes af for eksempel forskere inden for biovidenskab eller læger inden for sundhedsvidenskab. Computerome, som denne computerklynge hedder, er nu blevet opgraderet til fremtidig brug.

Opgraderingen er sket i samarbejde med virtualiseringseksperten VMware, som har lavet en virtualiseret version af Computerome, der kan køre mange mindre clouds i et sikkert, segmenteret netværk. Ved at benytte VMwares løsninger kan forskere analysere enorme mængder data, og tidsforbruget på videnskabelige projekter er nu mindsket fra dage til timer.

Resultatet er, at sundhedssektoren nu endelig kan bryste sig af at have en fremtidssikker løsning med nok ydeevne, sikkerhed og hastighed til at gennemføre forskningsprojekter og understøtte driften af nationale tiltag, herunder blandt andet det Nationale Genom Center, forklares det i en meddelelse.

Både behandling og forskning

”Computerome bruges både til opbevaring af kliniske data og til forskning. Udfordringerne ved at udvikle og anvende systemet var at skabe en sikker og meget fleksibel multi-tenant platform, der kan benyttes af både klinikere og forskere,” siger Peter Løngreen, direktør hos Computerome.

Den første version af Computerome blev bygget i 2014 på konventionel og såkaldt ”bare metal” infrastruktur. Denne version kunne ikke håndtere den voksende arbejdsbyrde og stigende mængde data. DTU og VMware har derfor i fællesskab udviklet den virtualiserede udgave som en virtuel private cloud.

”Dette var en ny satsning, der kombinerede to førende teknologier. Vi tog en meget kompleks HPC-klynge – en af de største i verden – og kombinerede den med VMwares private cloudløsning. Det har ikke været muligt før,” siger Løngreen.

Ved at benytte VMwares Cloud Foundation-løsning kan Computerome hurtigere skalere sin drift til at konfigurere og igangsætte nye videnskabelige projekter.

Forudser risici ved kræftbehandling

Computeromes brugere udvikler blandt andet algoritmer, som forudser risici og fordele ved forskellige sygdomsbehandlinger. Det gælder ved kræftbehandling, hvor sundhedspersonale bliver hjulpet til at vælge den bedste behandling for hver patient. Professor Ismail Gögenur og hans forskningsgruppe fra Sjællands Universitetshospital bruger for eksempel Computerome til at udvikle nye skræddersyede terapiforløb til kræftpatienter efter en operation.

”Computerome giver os en infrastruktur til at integrere titusindvis af patientdata simultant og finde den bedst mulige behandling til hver enkelt patient. Det er unikt, og det giver os den kæmpe fordel, at vi hurtigt kan udføre research af meget høj kvalitet,” forklarer Gögenur.

Med mere investering og udvikling i supercomputer-ressourcer over fire år kommer supercomputeren til at levere endnu flere forskningsresultater i fremtiden, vurderer organisationen bag Supercomputeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere