Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Panasonic valgte at aflyse sin fysiske deltagelse på årets CES blot få dage før messen gik i gang, men årets nyheder udeblev heldigvis ikke.
I forbindelse med messen afslørede producenten, hvad der bliver årets topserie af tv'er i år.
Til både film og gaming
De nye OLED-modeller går under navnet LZ2000, og de vil byde på billede fintunet af Hollywoods bedste i den nye “Master OLED Pro”, som udmærker sig med større lysstyrke end tidligere, finere detaljer i de lyse områder og mere gennemslagskraftig HDR. Både Dolby Vision IQ, Dolby Vision, Filmmaker Mode, HDR10+ Adaptive og HLG Photo understøttes.
Der er ligeledes guf for gamerne i form af Game Control Board, som samler alle relevante spilindstillinger og information ét sted og præsentere det som et lag ovenpå spillet, der kan aktiveres med et enkelt tryk på en knap.
TV'erne har HDMI2.1 og understøtter High Frame Rate (HFR) samt Variable Refresh Rate (VRR) ved 120Hz i fuld 4K opløsning.
Det registreres automatisk om der er tale om et HDMI2.1 4K HFR/VRR-input med understøttelse af Nvidia GPU'er, og i det tilfælde vil LZ2000 automatisk optimere input lag og VRR-indstillinger til optimal spilydelse. "60Hz Refresh Mode" understøttes også for minimal input lag i 60Hz spil.
Altid den optimale oplevelse
Uanset om du ser film i et mørklagt rum eller gamer ved højlys dag, vil tv'et forsøge at indstille billedet optimalt til situationen. Avancerede sensorer registrerer farvetemperaturen i rummet. Også lydindstillinger vælges automatisk ud fra dit rum og det indhold der vises.
Lydsystemet er optimeret for at få det bedste ud af surround-indhold. Opadrettede, siderettede og frontrettede fintunet af Technics sikrer ægte Dolby Atmos direkte fra tv'et.
Systemet er samtidig i stand til at positionere lyden i rummet. Du kan eksempelvis vælge at målrette den én bestemt person eller et område med flere personer, så kun dem der sidder netop der modtager lyden. Det kan eksempelvis være en fordel, hvis du ser film, mens ungerne sover i et tilstødende rum.
Du kan også vælge at fremhæve lyden hos en bestemt person, mens andre tilstedeværende får almindelig lydstyrke, hvilket kan være smart, hvis en svagthørende person ser med.
De nye Panasonic LZ2000 fås i størrelserne 55", 65" og for første gang for et Panasonic OLED-tv også i 77". De er par markedet i løbet af sommeren. Priserne er endnu ikke annonceret.