Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu skal Windows-programmer kunne køre på Chromebooks

Googles Chrome OS-system får måske tilført ny energi, når Chromebooks snart vil kunne afvikle Windows-programmer. Google samarbejder med Seattle-virksomheden Parallels om en løsning.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med Chromebooks og styresystemet Chrome OS sendte Google computerne i skyen, og det er jo helt i overensstemmelse med den stærkeste megatrend i it-verdenen lige nu. Alligevel har Chromebooks ikke fået det store gennembrud i erhvervslivet og i offentlige institutioner. De væsentligste grunde til det er, at man som bruger ikke uden videre har adgang til Windows-verdenens mange programmer, og at virksomheder generelt er forsigtige og konservative.

Nu vil Google ifølge The Verge give Chrome-miljøet fornyet liv ved at gøre det muligt at køre en fuld version af Windows inden for rammerne af Chrome OS. Denne virtualisering af Windows gør det muligt at afvikle Windows-apps i Chromebooks, herunder Microsoft Office-programmerne. Det sker i samarbejde med selskabet Parallels, der netop er blevet overtaget af Corel Corporation.

Parallels kerneforretning er at skabe virtuelle miljøer, de gør det muligt for software fra forskellige systemer at fungere på samme enhed. Løsningen i denne sammenhæng hedder Parallels for Chromebooks.

Hoppe ind i Windows-apps

Ideen er, at man skal kunne hoppe ind og ud af Windows-apps efter behov – hvilket vil gøre det nemmere for virksomheder, der er afhængige af Windows-apps, at tage springet til en Chrome OS-løsning. Specielt billigt bliver det nok ikke, for der skal betales en Windows-licens, selv om Microsoft-systemet kører i en virtualiseret version. Hverken lanceringsdato eller priser for at benytte Googles og Parallels kombinationsløsning er endnu fastlagt. Men ifølge Parallels vil løsningen være klar i løbet af efteråret.

Parallels overvejede på et tidspunkt også, om man skulle kunne dobbelt-boote en Chrome-baseret computer, så den samtidig kunne køre Windows og Chrome OS, men det blev opgivet af sikkerhedshensyn. Googles fokus på sikkerhed i styresystemet kunne ikke honoreres fuldt ud, skriver The Verge.

Hidtil har Chromebooks ikke været nogen overvældende succes, selvom computerne er relativ billige og kører i et ”let”, skybaseret miljø. I professionel sammenhæng er det herhjemme mest skoler, der har valgt Googles system – blandt andet fordi brugerne ikke uden videre kan hente og afvikle spil og anden software, som kan forstyrre undervisningen og udgøre en sikkerhedsrisiko.

Google har også haft moderat succes blandt små virksomheder, der ikke bruger specialsoftware, og som har kunnet se fordele i Google OS' simple administration og høje sikkerhed – og som har været glade for app-pakken Google Docs, der har gode samarbejdsfunktioner. Chrome OS og de tilhørende enterprise-løsninger mangler dog endnu at få det afgørende gennembrud i store virksomheder, selv om Google i en pressemeddelelse nævner en række store, internationale virksomheder, som i nogen grad har taget Chrome OS’ enterpriseløsninger til sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering