Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

En tredjedel af danskerne har fuld fleksibilitet på arbejdspladsen

En ny international undersøgelse placerer Danmark helt i top, hvad angår fleksible forhold på arbejdspladsen. En tredjedel af danskerne bestemmer fuldt ud, hvor og hvornår de er på arbejde.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Fremtidens arbejdsplads er fleksibel, og medarbejderne kommer i vidt omfang til selv at bestemme, hvor og hvornår de er på arbejde. Sådan har budskabet lydt i mange år, men hvor langt er vi egentlig nået på området? Det forsøger en ny international undersøgelse fra softwarevirksomheden Citrix at give svarene på.

Undersøgelsen placerer Danmark på førstepladsen i forhold til alle de øvrige deltagende lande. Således svarer 33,6 procent af de adspurgte danskere, at de har et job med fuld fleksibilitet. På europæisk plan er det tilsvarende tal 17 procent.

37 timers-ugen under afvikling

”Undersøgelsen viser, at Danmark har en høj grad af arbejdstidsfleksibilitet sammenlignet med andre lande. Det bekræfter mig i, at 37 timers-arbejdsugen er under afvikling, og at vi som samfund bevæger os i retning af mere fleksibilitet på arbejdspladsen. Sådan at forstå at vores fysiske arbejdssted bliver mindre entydigt, og at arbejdstiden ikke ligger fast, men kan skaleres op eller ned efter behov, ” siger Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.

Landechef i Citrix Danmark, Anette Vainer, peger på, at teknologien til at omfavne det fleksible arbejdsliv i høj grad er til stede via eksempelvis cloudløsninger og digitale arbejdsmiljøer, der gør det muligt at medbringe hele sit digitale set-up på en telefon, tablet eller computer. Hun ser derfor gerne udviklingen gå hurtigere, så mange flere danskerne opnår fuld fleksibilitet på arbejdspladsen.

”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at de største virksomheder typisk tilbyder fuld fleksibilitet til medarbejderne, mens mange små og mellemstore virksomheder tøver med at sætte deres medarbejdere fri. Det er synd for både virksomhederne og medarbejderne, for fleksible arbejdsforhold skaber typisk gladere og mere produktive medarbejdere, mens den mere fastlåste 8-16-mentalitet uden nogen form for modernisering er en kilde til stress,” siger Anette Vainer.

Bestemmer selv hvor og hvornår

Den fleksible arbejdsplads bliver især defineret ved, at det er muligt at arbejde et hvilket som helst sted på et hvilket som helst tidspunkt. Én dag arbejder man for eksempel fra kontoret, den næste dag hjemmefra og den tredje dag på cafe med en kollega.

Ligeledes er det muligt at flytte arbejdet til om aftenen eller i weekenden, hvis der skal frigøres tid til et sygt barn eller en privat aftale.

En sådan organisering af arbejdet bliver benyttet i en række store internationale virksomheder samt i en lang række store danske virksomheder. Men i noget mindre grad i små og mellemstore virksomheder i Danmark. Således viste en undersøgelse fra Analyse Danmark og Citrix Danmark maj 2019, at kun 21 procent af danske virksomheder med mellem 10 og 50 ansatte tilbyder fleksible arbejdsforhold til alle ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere