Oracle slår SAP af banen i opkøbsdyst

Efter at have overbudt hinanden flere gange render Oracle med softwareselskabet Retek for næsen af ærkerivalen SAP, der oprindeligt var i opkøbsforhandlinger med Retek. Oracle bød over SAP to gange, og køber nu Retek for 3,7 milliarder kroner.

Oracle har slået ærkerivalen af banen i kampen om softwareselskabet Retek, som begge selskaber har bejlet til i så stort omfang, at de har overbudt hinanden flere gange.

Nu meddeler Oracle, at selskabet har underskrevet en endelig og bindende aftale med Retek, som sikrer Oracle samtlige tilgængelige Retek-aktier for en samlet pris på knap 3,7 milliarder kroner.

Det var oprindeligt tyske SAP, der først luftede interesse for Retek, som producerer software til detailhandlen. Interessen fik straks Oracle til at byde over, hvorefter SAP hævede sit tilbud, hvilket igen fik Oracle til at hæve sit tilbud på selskabet.

Det har nu fået Reteks bestyrelse til at sige ja til Oracles tilbud.

- Vi mener, at Oracles tilbud er en god handel for Reteks aktionærer, siger administrerende direktør Marty Leestma, der desuden oplyser, at alle direktionsmedlemmer enstemmigt anbefaler, at aktionærerne siger ja til tilbuddet.

Manøvren understreger, at Oracle er stærkt fokuseret på at føre an i konsolideringen af markedet for virksomhedssoftware.

Opkøbet er Oracles andet i år. Det første var den fjendtlige overtagelse af konkurrenten Peoplesoft, som blev gennemført efter halvandet års modstand fra Peoplesofts ledelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere