Med Carsten Dilling som ny ved roret vil den trængte danske del af Ementor tage sin relation til Microsoft Business Solutions (MBS) op til revision.
Spørgsmålet er, hvorvidt Axapta og Navision fra MBS skal spille en større rolle i forhold til i dag, hvor SAP og Oracle udgør de stærkeste trækheste på ERP-området (Enterprise Resource Planning).
Dilling har qua sin fortid som koncernchef for Columbus IT Partner de bedste forudsætninger for en nærmere vurdering af potentialet i et større MBS-engagement. Columbus er blandt de største Axapta-huse i verden.
? Vi har hos Ementor i forvejen nogle sunde Axapta-engagementer især i den finansielle sektor. Vi kan vælge at skalere forretning ud fra disse, men vi kan også vælge at gøre det via partnerskaber, siger Carsten Dilling.
Han tilføjer, at Ementor jo i forvejen har meget store opgaver inden for, hvad der kan kaldes de klassiske Microsoft-teknologier.
Men fortiden har også bragt Dilling i en anden dobbeltrolle. En ting er, at Ementor, der er noteret på børsen i Oslo, med en større MBS-satsning ville blive en alvorligere konkurrent til Columbus. En anden ting er, at Dilling har en økonomisk interesse i, at det går Columbus godt.
Da den nye majoritetsejer af Columbus, Ib Kunøe, valgte at erstatte Carsten Dilling med en russer, fik Dilling ret til at købe 200.000 aktier til en favorabel pris. Det skete som en del af effektueringen af en aftrædelsesordning.
Millionpost
Columbus-aktierne har i dag en værdi på 2,9 millioner kroner. Carsten Dilling overvejer tilmed, om han skal købe en ekstra portion aktier i forbindelse med den tilstundende kapitaludvidelse, der giver fortegningsret for selskabets aktionærer.
? Men jeg befinder mig ikke i en dobbeltrolle i og med, at Columbus er en ren investering for mig. Jeg er på ingen måde blandt hovedaktionærerne, og det er aktier, som jeg formentlig ikke har på langt sigt, siger Carsten Dilling, der tilføjer, at salgstidspunktet afgøres af, hvornår det økonomisk set er mest fordelagtigt.
Dilling pointerer, at det er Ementor, som tæller for ham.
? Jeg vil gøre, hvad der er rigtigt for Ementor. Dertil kommer også, at der er mere potentiale i min aktieoptionsordning her, siger Carsten Dilling.
Fra Dansk Aktionærforening lyder vurderingen, at Dillings aktiebesiddelse i en konkurrent ikke udgør et problem.
? Så længe Carsten Dilling er åben omkring det, og fortæller hvad han har, synes jeg det er i orden. Så ved folk, på hvilken baggrund, de handler, siger Claus Silfverberg, administrerende direktør for Dansk Aktionærforening.
En dråbe i havet
Dillings selv beskriver sin Columbus-aktiepost som ?en dråbe i havet?.
Columbus har på nuværende tidspunkt 40,3 millioner aktier ude, dog fortrinsvis ejet af hovedaktionærerne Ib Kunøe, Michael Gaardboe (stifter af Columbus), samt Nordea. Med den nye emmission kommer yderligere 25 millioner aktier i spil.
Columbus? aktie stod mandag eftermiddag i 14,50 kroner, hvilket giver en markedsværdi på knapt 600 millioner kroner. Carsten Dilling og de øvrige Columbus-aktionærer kan tegne to nye aktier til blot tre kroner per aktie for hver tre aktier, de har. Ementors nye direktør gav selv 7,50 kroner aktien.
Teoretisk set burde aktiekursen falde til et vist niveau ? 10,60 kr. pr. aktie - idet markedsværdien splittes op på godt 65 millioner aktier i stedet for de 40 millioner. Men Dilling påpeger, at da Columbus sidste gang fik en kapitaludvidelse gennem udstedelse af nye aktier, faldt aktien slet ikke til, hvad der måtte forventes.
Det skisma, han selv står i, beskrives således.
? Hvis aktien falder til under 10,60 kroner, så burde jeg have solgt inden. Men hvis den stiger til 12 kroner, så ville det have været en god ide, at tegne nogle af de nye aktier.