Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Analyse: Bitcoin er stadig kryptomarkedets altoverskyggende valuta

Mange formoder, at Bitcoin snart bliver overhalet som den mest værdifulde kryptovalutaer. Bettercoins, en Danmarks største handelssider for Bitcoins, har foretaget en analyse, for at se om der er noget om sagen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste kender kun Bitcoins, men der findes nu over 1.500 forskellige kryptovalutaer på verdensplan.

Bitcoin er fortsat den største kryptovaluta målt på samlet markedsværdi, men mange formoder, at den snart vil blive overhalet af nyere kryptovalutaer, heriblandt Ethereum, Bitcoin Cash, Ripple og mange flere.

“Vi får ofte spørgsmålet: “Vil Bitcoins fortsat være den største i fremtiden?”. Det kan vi reelt ikke svare på, da ingen ved det”, siger Mads Eberhardt, stifter af Bettercoins.

Sammen med resten af holdet satte han sig for for at finde ud af, hvor meget af kryptomarkedet, Bitcoin reelt har indflydelse på, for dermed at få et billede af, om Bitcoin har en fremtid blandt de over 1.500 andre kryptovalutaer.

Fire kursfald analyseret

4 væsentlige kursfald for Bitcoin i indeværende år blev analyseret. Et væsentligt kursfald er betragtet som et kursfald, der overstiger 10% henover et givent døgn.

Eksempel: Bitcoin kursen falder den 10. juni med 11,21% henover døgnet, fra kl. 00:01 til kl. 23:59.

Da de 4 væsentlige kursfald for Bitcoin var udpeget, analyserede Bettercoins de selvsamme døgn for de 5 største af de alternative kryptovalutaer, hvilke tæller Ethereum, Bitcoin Cash, Ripple, EOS og Litecoin.

På den måde kunne det ses, hvordan kursfaldet for Bitcoin påvirkede de 5 resterende kryptovalutaer.

Analysen er foretaget udfra de gældende kurser på CoinMarketCap.com, som udregner kursen udfra et gennemsnit fra samtlige af verdens kryptovalutabørser. Kursen er opgivet i amerikanske dollar.

Analyse over kursfalde hos Bitcoin og vigtigste alternative kryptovalutaer. Analyse over kursfald hos Bitcoin og vigtigste alternative kryptovalutaer.

Størst tiltro til Bitcoins

Bettercoins fandt frem til, at kursfaldet for Bitcoin har en stor effekt på det resterende marked. Det ses ved, at kursen for disse resterende 5 kryptovalutaer falder mere - eller sågar væsentligt mere - end Bitcoin-kursen, til trods for, at sidstnævnte falder betragteligt i det givne døgn.

“Det ses, at markedet betragter Bitcoin som værende “safe harbour”, når markedet mister tiltroen til kryptomarkedet, idet at den oplever de mindste kursfald i disse tilfælde. Det kan betyde, at det fortsat er Bitcoin, som markedet har størst tiltro til”, forklarer Mads Eberhardt, og fortsætter: “Det er et sundhedstegn for Bitcoin, da det viser, at markedet fortsat tror mere på Bitcoin end på alternative kryptovalutaer.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere