Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Digital hypnose får dig til at glemme din yndlingsserie

Er du en af de mange, som er blevet udsat for spoilers? Eller gad du godt, at det var muligt at se din yndlingsserie eller -film igen uden at kunne huske handlingen? I samarbejde med hypnotisøren Ulf Sandström lancerer Samsung nu Unspoil Me, som får dig til at glemme serier.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med Unspoil Me kan seere glemme hele eller dele af TV-serier og film.

Hypnotisøren Ulf Sandström har udarbejdet en lidt over tyve minutter lang hypnose, skræddersyet til at guide brugeren gennem selvhypnose. Hypnosen fungerer for en stor del af befolkningen og er en metode, som længe er blevet anvendt for at få mennesker til at ændre mønstre og bearbejde minder.

Styrer din hjerne

Ulf Sandström har hypnotiseret tusindvis af mennesker og ifølge ham, kan vi enkelt forandre vores tanker, adfærd og følelser. Selv når det kommer til selvhypnose, kan du styre hjernen til at gemme detaljer i film og serier.

"Ved selvhypnose kan vi tage kontrollen over ubevidste processer. Det kan være en meget effektiv måde at skabe mentale forandringer hos en person, som det medvidende logisk sind ikke kan opnå. Hypnose har gennem historien været anvendt for at glemme ting, ofte i et terapeutisk sigte. Med Unspoil Me kan vi anvende dette til at skabe nye oplevelser i stedet", siger Ulf Sandström, hypnotisør og mental træner.

Spoilers kan ødelægge oplevelsen

"Hver femte dansker (18%) bruger i gennemsnit 6-10 timer om ugen på at se serier og 65 procent bingewacther – altså marathon-ser serier. 42 procent af danskerne har været udsat for spoilers, hvoraf næsten hver femte (17%) har opgivet at færdiggøre eller begynde på en serie, fordi nogen har afsløret vigtige detaljer i handlingen. Det viser en undersøgelse blandt 3000 danskere", som GFK Norm har gennemført på vegne af Samsung.

Samsung satser stort på at tilbyde et lettilgængeligt og bredt indhold af film og serier i sine Smart TV. Producenten har skabt Unspoil Me med forhåbningen om at flere skal kunne oplevelse/genopdage sin yndlingsserie på ny.

"Det bliver mere og mere almindeligt at bingewatche – altså marathon-se serier, og forudsætningerne for at skabe den bedste oplevelse har aldrig været bedre. Med lettilgængeligt indhold direkte i tv’et og en enestående billedkvalitet er det enkelt at skabe den perfekte oplevelse. Men hvad er det værd, hvis man allerede ved, hvordan alt ender? Derfor har vi skabt Unspoil Me for at hjælpe mennesker til at opleve deres yndlingsserie, som var det første gang, uanset om man allerede har set serien eller om nogen har afsløret handlingen, siger Tommy Nilsson", ansvarlig for TV/AV hos Samsung i Norden.

Unspoil Me er tilgængelig på både dansk og engelsk. Hypnosen tager 23 minutter, og det er vigtigt, at man tager hele hypnosen på én gang og befinder sig et sted, hvor der er stille og ingen forstyrrelser.

Test Unspoil Me og læs mere om tjenesten på: http://www.samsung.com/dk/unspoilme/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere