Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lynhurtige labelprintere

Brother PT-P900W og PT-P950NW er blandt de hurtigste labelprintere på markedet. De henvender sig til professionelle brugere med store krav til de labels, de producerer som del af deres arbejde.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.



Det er helt almindeligt at tale om topmodeller, når man beskriver nye personbiler, printere, pc’ere eller smartphones. Mere sjældent er det at høre om topmodeller eller top-of-the-line maskiner, når snakken drejer sig om labelprintere. Det kan dog hurtigt ændre sig. Brothers nye PT-P900W og PT-P950NW er nemlig ægte topmodeller inden for professionelle labelprintere.

De er f.eks. blandt de hurtigste labelprintere på markedet, de kan arbejde med markedets bredeste laminerede tapes, og PT-P950NW kan udvides med unikke features som touchscreen, trådløst Bluetooth og har integreret ur- og datofunktion.

Avancerede funktioner

Brother PT-P900W og PT-P950NW har USB og Wi-Fi som standard. Et Li-ion batteri kan tilkøbes, så labelprinterne kan bruges både stationært og mobilt.

Den store PT-P950NW model har desuden stik til et kabelbaseret netværk, hvilket giver mulighed for, at flere eller mange pc’ere kan få adgang til at skrive labels på den – via Brothers gratis P-touch Editor software.

Printhastigheden på begge labelprintere er 60 mm i sekundet, og man kan udskrive på tapes helt op til 36 mm i bredden.

Labelprinterne bruger Brothers super-holdbare TZe-tapes, som er laminerede og kan tåle både solskin, kemiske væsker, store temperaturudsving, vand og slitage.

Topmodeller er som regel ”top”, fordi de kan mere eller funktionerne er bedre end konkurrenternes og mindre søskende.

Det gælder også for den nye Brother PT-P950NW, hvor man kan købe et smart touchpanel som ekstraudstyr.

Touchscreenen gør betjeningen legende let. Den giver adgang til at lave egne personligt designede labels – uden at man behøver at have en pc forbundet til labelprinteren.

Brother PT-P950NW har også digitalt ur og kalender indbygget, der kan meget mere end at vise tid og dato.

De gør det nemt at printe labels med nuværende og fremtidig tidsangivelse på labelen. Praktisk, når man skal lave etiketter og labels med f.eks. sidste salgsdato på.

Endelig kan der tilkøbes et Bluetooth modul som ekstraudstyr til PT-P950NW. Via det kan man nemt holde en trådløs forbindelse mellem labelprinteren og smartphones eller tablets.

Smarte apps

PT-P900W og PT-P950NW kan begge benytte Brothers gratis iPrint&Label-app, som bruges til at designe og udskrive labels på smartphones og tablets.

Den smarte app fås i versioner til både iOS (iPhone og iPad) og til telefoner eller tablets med Android styresystemet. I begge tilfælde foregår kommunikationen via trådløst Wi-Fi.

Brother kan også tilbyde den gratis Mobile Cable Label Tool-app, som henvender sig specielt til håndværkere, montører og ingeniører inden for tele, data, el og elektronik.

Denne app arbejder tæt sammen med en database i ”skyen”, hvor man kan hente de nyeste symboler og skabeloner på et øjeblik.

De to nye labelprintere står klar hos Brothers mange forhandlere landet over.

Brother PT-P900W vil typisk koste 2.999 kroner.

Brother PT-P950NW vil typisk koste 4.999 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere