Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Panasonics splinternye kamera er udstyret med den nyeste teknologi i et kompakt design, der er lavet til at kunne modstå alle former for vejrforhold.
Kameraet vejer kun 410 gram, så det er nemt at have med i tasken.
4K-optagelser fulde af farver
Med Lumix G7 kan du optage film i 4K-kvalitet (3840x2160 pixels), hvilket betyder fire gange højere opløsning end fuld HD.
Kameraet er udstyret med en 16 megapixel Live MOS-sensor og en Venus Engine-billedprocessor, der giver fuld kontrol og professionelle resultater i alle situationer. Selv i svagt lys.
Med en højtydende OLED Live View Finder og den drejelige 3-tommers touch-skærm kan du bruge både skærmen og søgeren for optimalt overblik og kontrol, når du skal tage dit billede. Kameraet tilbyder hurtigere autofokus end sine forgængere.
Integreret WiFi-forbindelse gør det muligt at dele dine videoer direkte på de sociale medier. Du kan også fjernstyre kameraet via din smartphone eller tablet.
Lumix G7 byder også på forbedret 360 graders panoramafunktion (Creative Panorama), 3,5 mm mikrofoninput, silent mode og optimeret fokus (Focus Peaking).
Lumix DMC-G7 er tilgængelig fra juni, og sælges med et 14-42 mm objektiv til en vejledende pris på 7.499 kroner.