Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kraftig bærbar i kompakt indpakning

Abook er ikke den tyndeste eller letteste på markedet, men har masser af power.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kan du leve med en maskine, der ikke er så ultratynd som de øvrige i testen og en vægt, der sniger sig på den forkerte side af 2 kg, er Abook Z410 værd at tjekke ud. Vægten og de små 2,5 cm tykkelse kan den ikke løbe fra, men formerne gør, at den ser ret godt ud, og når du dertil ser på indmaden og sammenholder med prisen, begynder det at hænge sammen.

For du får en meget hurtig processor, masser af hukommelse, en 240 GB ssd-harddisk og en 14”-skærm med full HD-opløsning. Du får endda dvd-brænder, hvilket kan være ret praktisk i nogle sammenhæng. Der er også VGA-tilslutning, som vi dog godt kunne undvære i en maskine af denne type.

Kedeligt design, men under chassiset gemmer sig testens kvikkeste maskine.

Abook er en bærbar slider af de hurtige. Der er masser af power under huden, hvilket dokumenteres af vores tekniske hastighedsmålinger. Var der tale om en test af traditionelle bærbare computere, ville Abook kunne løbe med prisen for bedste køb, men da præmisserne er tynde bærbare, kan den ikke tage prisen.

Abook Z410 løber fra konkurrenterne i vores målinger. Det gælder både i spil og i ”tunge” programmer, hvor den kraftige og nyere udgave af iCore 7-processoren virkelig viser sit værd. Kombinationen af denne plus de 16 GB hukommelse betyder, at det er en maskine, som selv en fotograf vil kunne bruge som mobilt redigeringsstudie. Samtidig virker den ret robust og kan tydeligt tåle at komme med rundt.

Presser du Abook, vil blæseren køre pænt op i niveau og er ret hørbar. Den kører heldigvis ned igen, så snart du letter trykket fra ”speederen”. Så overvej denne maskine, hvis design og andre lækkerier er ligegyldige, og du udelukkende går efter høj hastighed.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Datatid TechLife mener:
Kompakt og særdeles hurtig bærbar med lidt for meget overvægt.

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]




White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering