HP: Ingen strategiændring på vej

HP's nye ledelse har ingen planer om at skifte strategi i kølvandet af Carly Fiorinas fyring. Planen er at søge efter en afløser, som kan få computer- og printerdivisionerne til at køre parløb. IDC vurderer, at en ny chef skal kunne dreje selskabet væk fra det hårde tekniske produktfokus.

Der kommer ingen ændring af strategien eller forretningsporteføljen i Hewlett-Packard, efter at Carly Fiorinas er presset ud af sin stilling som topchef.

Det er meldingen fra den nye ledelse i selskabet, ifølge Reuters.

Patricia Dunn, der har overtaget bestyrelsesformandsposten og Robert Wyman, som midlertidigt er ophøjet til administrerende direktør, sagde på en investorkonference efter nyheden om Carly Fiorinas fyring, at der ikke overvejes ændringer at strategien.

- Og jeg kan ikke forestille mig nogle porteføljeændringer, siger Patricia Dunn, der ikke har del i den daglige ledelse af HP.

Hun gentog bestyrelsen engagement med at vride mere værdi ud af selskabet ved at lade produktionen af computere og printere køre i tandem i stedet for at splitte de to.

- Vi leder efter en administrerende direktør, som også hilser denne strategi velkommen, siger Robert Wayman.

Han oplyste, at bestyrelsen vil være åben for at diskutere alternative strategier med en ny topchef, men strategien om at fastholde forretningen sammentømret står ved magt.

Dårlig form
Herhjemme vurderer analysehuset IDC imidlertid, at fyringen af Carly Fiorina skyldes en generel nedtur i HPs' form.

- Vi har registreret en periode, hvor der har været murren i krogene hos HP, hvor humøret slet ikke har været så højt som i periode før og efter købet af Compaq, siger direktør Per Andersen, IDC.

Han mener, at HP helt fundamentalt slås med den omstilling fra produktvirksomhed til servicevirksomhed, som der har været talt om så længe - uden konkrete resultater.

- Selv om markedet efterspørger servicevirksomheder, holder HP fortsat fast i produktsnak. HP er da den eneste virksomhed, som stadig har annoncer, hvor der står noget om 64-bit. På den måde har HP svært ved at komme ind i den høje ende af værdikæden og udfordre IBM, siger Per Andersen.

Han mener derfor, at den nye direktør, som HP nu skal ud og finde, meget vel kan blive en type, der kan eksekvere en turn around af firmaet over mod netop en mere service-baseret opbygning af selskabet.

Det gælder også i Danmark, hvor HP på mange måder har været meget mindre synlig end i mange andre lander, mener han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere