Bank: EDB Gruppen er for konservativ

Den nye ledelse i it-selskabet EDB Gruppen anlægger nu en noget mere jysk optimisme i sine udmeldinger til aktionærerne, efter at selskabet to år i træk har skuffet med nedjusteringer af sine prognoser. Nu vil ledelsen nå målet og bevare chancen, for at hive en opjustering op af hatten senere på året, vurderer en analytiker.

EDB Gruppen har nedtonet sine forventninger til indtjeningen i 2005 for at give plads til opjusteringer senere på året, vurderer analytiker Claus Almer fra investeringsbanken ABG Sundal Collier.

It-selskabet offentliggjorde regnskab i mandags, og vækstforventningerne til overskuddet før skat stemte ikke helt overens med aktiemarkedets forventninger.

- Prognosen for 2005 var let skuffende, men vi mener, at EDB Gruppen har valgt en konservativ indgangsvinkel for at være sikker på at den nye administrerende direktør kan leve op til målet eller endda overraske med en eller flere opjusteringer, skriver Claus Almer i et analysenotat.

Vil lande et overskud

Han vurderer derfor, at EDB Gruppen vil lande et overskud før skat på omkring 57 millioner kroner sammenlignet med selskabets egen udmelding om 40 millioner kroner i overskud.

Markedet er dog svært i øjeblikket og Claus Almer peger på fire områder, der skal løfte EDB Gruppens indtjening i år.

Det første er, at de store tabsgivende projekter, som tyngede i 2004, ikke vil gentage sig i 2005. Det andet er ordrer til EG Utility, det tredje er kommunesammenlægningerne og det fjerde er det generelle potentiale i den offentlige sektor.

EG Utility er ifølge investeringsbanken en af de vigtigste løftestænger for selskabets aktiekurs, da annonceringen af ordrer på dette område historisk har ført til kurshop på 25 procent.

- Efter et sløvt 2004 ser EDB Gruppen fremskridt i mange lande ? ikke mindst hævder selskabet at være i konkrete forhandlinger i både Danmark og Sverige, hvor vi forventer offfentiggørelse af utility-aftaler, lyder det.

Blandt de tre mest populære leverandører

På det offentlige område er EDB Gruppen blandt de tre mest brugte it-leverandører til kommunerne, og det kan være gavnligt i forbindelse med kommunesammenlægningen.

De få store projekter, der løb løbsk i timeforbrug i 2004, tyngede regnskabet med mere end 30 millioner kroner i tab, og Claus Almer regner ikke med en gentagelse.

- Da vi mener, at fejltagelserne ikke bliver gentaget, finder vi prognosen for konservativ, lyder konklusionen.

Ikke overraskende fastholder ABG Sundal Collier, at EDB Gruppen er et godt aktiekøb, og tror på at kursen kan stige til 185 fra niveauet omkring 159 onsdag eftermiddag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere