CA: Nu vokser vi endelig igen i Norden

Computer Associates skandinaviske forretning er tilbage i vækstbanen, efter at regnskabet sidste år bød på faldende salg. De nordiske lande ligger over de internationale vækstrater for it-selskabet. Det går betydeligt bedre, siger en tilfreds direktør, Per Kogut.

Computer Associates (CA) i Skandinavien har i år taget et betydeligt skridt i forsøget på at nå selskabets målsætning om en omsætning i nærheden af to milliarder kroner inden for de kommende to regnskabsår.

I regnskabsåret 2003/04 oplevede CA fald i salget i Norden, men blev reddet på indtjeningen af lavere omkostninger og bortfaldne afskrivninger.

I år har piben fået en anden lyd og selskabet hiver igen aftaler hjem der kan løfte salget.

Det går betydeligt bedre
- Det går betydeligt bedre. De nordiske lande følger væksttrenden fra det internationale moderselskab godt og vel, siger administrerende direktør Per Kogut.

Han vil dog ikke afsløre, hvor meget bedre udviklingen er i Norden.

- Vi har gjort det noget bedre, nøjes han med at oplyse.

På internationalt niveau fordoblede CA sit overskud i tredje kvartal efter en stigning i salget på ni procent. Det højere overskud tilskrives et stærkt salg af sikkerhedssoftware og beskæring af omkostningerne.

Opkøb har hjulpet

Opkøbet af sikkerhedssoftwarefirmaet Netegrity har været en stor bidragsyder til væksten internationalt såvel som i Norden. Det samme har købet af Pestpatrols antispyware.

- Vi har især oplevet fremgang inden for vores mainframe-løsninger, vores e-trust sikkerhedsløsning og på kanalområdet. Til gengæld har vi oplevet en flad udvikling inden for konsulent og i storagesalget, forklarer Per Kogut.

Salget af sikkerhedssoftware har i Norden ikke været helt på højde med det internationale niveau, oplyser direktøren, der forklarer det med, at konkurrencen og antallet af spillere på markedet gør det lidt vanskeligere her.

Storagemarkedet spås af analytikere en stærkere vækst internationalt end andre it-områder, og CA-chefen vil dog også til at lægge flere kræfter i salget på dette område, ligesom der vil blive satses mere på service.

Endelig oplyser Per Kogut, at en enkelt større ordre på skandinaviske marked har medvirket til at målsætningen om salgsfordobling ikke længere er så fjern.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere