Minoritetspartiet: Drop kopisikring

<B STYLE="color:#C8000A;font-size:12px"> Valg:</b> Minoritetspartiet vil styrke it-uddannelserne og de mindre it-virksomheder, så branchen kan blive større. Kopisikring og ransagninger ved mistanke om piratkopiering skal afløses af en afgift, der følger brugen, mener partiets it-ordfører, Thomas Ammitzbøll-Bach.

Minoritetspartiet er endnu ikke i Folketinget, men til gengæld er partiet indehaver af valgkampens måske mest fagligt kompetente it-ordfører. Thomas Ammitzbøll-Bach er uddannet ingeniør, har læst datalogi og underviser i dag i programmering.

Han mener, at den danske it-branche kan blive større end vindmølle-industrien, hvis der bliver satset mere på softwareudvikling.

- Det er vigtigt at vi satser på de små virksomheder. Ikke fordi de er små, men fordi det er der, dynamikken er. Regeringen prioriterer forkert, når den ikke satser på vækstlaget, mener Thomas Ammitzbøll-Bach.

Flere som Damgaard
Han mener, at det er afgørende for de danske udviklere, at direktivet om softwarepatenter ikke bliver vedtaget i EU.

- Vi er stærkt imod softwarepatenter. De bremser de små virksomheder, fordi de store firmaer sætter sig på patenterne for at bytte med andre store firmaer. Det er sørgeligt, for så kommer vi til at opleve firmaer, der ikke laver noget, men lever i kraft af, at de har noget, siger Thomas Ammitzbøll-Bach.

Han ser også muligheder for vækst, hvis der kommer et øget samarbejde mellem små it-virksomheder i vækst og forskningsmiljøerne.

- Der er allerede en vis tilknytning og den vil vi gerne styrke på forskellig vis uden at uddannelserne mister deres selvstændighed, siger Thomas Ammitzbøll-Bach.

Som han ser det, så handler det især om at lade virksomhederne være iværksættere.

- De fleste store virksomheder er jo opstået ved, at nogen har fået en god ide. Vi vil gerne se mange flere firmaer som for eksempel Damgaard, forklarer Thomas Ammitzbøll-Bach.

Grotesk kopisikring
Minoritetspartiet vil af med det EU-direktiv, der har gjort det ulovligt at for eksempel omgå en kopisikring, hvis man vil lægge en købt cd ind i en mp3-afspiller.

- Det er jo grotesk set fra et forbrugersynspunkt. Derudover vil vi gerne skabe en vederlagsafgift, der følger brugen. Man skal betale for at kopiere, mener Thomas Ammitzbøll-Bach.

Han ser det som en mulighed for at bevare en dansk kulturarv gennem kopiering, og som en måde at komme videre fra en fastlåst og indædt kamp mellem musikindustrien og piraterne.

- Man har fået malet sig ind i hvert sit ringhjørne, og parterne lytter ikke til hinanden længere. Selvfølgelig skal musikerne have deres penge, men forbrugerne skal kunne bruge det, de har betalt for, uddyber han.

Thomas Ammitzbøll-Bach er også imod den måde, som ransagninger mod formodede pirater foregår på nu, og mener, at politikerne mest har haft øje for industriens interesser frem for borgernes rettigheder.

It mangler i valgkampen
Det er oplagt, at en mand med en baggrund som Thomas Ammitzbøll-Bach må savne mere it i den politiske debat, især i valgkampen.

- Det hele har handlet om børnefamilier og ældrecheck. Der har været meget få mærkesager, der handler om fremtiden. Og vi kommer altså ikke udenom at it tegner fremtiden, siger han.

Regeringen har efter hans mening ikke sat it i det rette perspektiv og tænkt nyt nok, når det handler om it.

- Da Danmark i sin tid begyndte at satse på vindmøller, gav det arbejdspladser. Satser man på it, så vil der ske endnu mere. Vindmølleindustrien har en naturlig grænse for vækst, og jeg kan ikke se, at it ikke skulle kunne blive endnu større. Men det forudsætter, at vi er innovative, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere