Ketchup-effekt i dansk pc-salg i 2004

Salget af pc'er i Danmark nåede 845.000 styk i 2004 efter en stigning på 20 procent fra året før. Virksomhederne gik forrest i et år, der primært var præget af en stærk vækst i salget af bærbare computere. I 2005 forudses fald i markedet.

Efter flere års tilbageholdenhed var der igen lidt luft i de danske it-budgetter i 2004, og det medvirkede til at løfte det danske salg af pc'er med 20 procent. Det viser de foreløbige tal fra analysehuset IDC.

Med et salg på 260.000 styk i fjerde kvartal, som traditionelt er den bedste sæson på året, nåede det samlede pc-salg op på 845.000 styk i 2004.

Væksten i fjerde kvartal var på 16 procent, og vækstraten har været dalende henover året, og peger på lidt sløjere tider for pc-salget herhjemme.

- Jeg forventer et svagt fald i 2005. Jeg tror ikke, at priserne kan falde ret meget mere, og desuden vil den ketchup-effekt, som vi har oplevet med virksomhedernes køb, ophøre eller aftage. Derfor vil markedet normaliseres, siger chefanalytiker Anders Elbak fra IDC Nordic.

Han forklarer, at væksten i 2004 skal ses i forhold til 2002 og 2003, da virksomhederne havde pressede budgetter på it-området.

- Der har været en del udsatte investeringer i pc'er, som er blevet foretaget i 2004, og som ikke vil blive foretaget i 2005, siger Anders Elbak.

Bærbare i top

Ud af de 845.000 solgte pc'er var det primært markedet for bærbare, der voksede. Et løfte på hele 38 procent bragte salget op på 339.000 for hele året.

Markedet for stationære pc'er voksede ni procent i over hele året til henholdsvis 462.000 styk.

Servermarkedet voksede 10 procent i fjerde kvartal til 13.500 og 16 procent over året som helhed til 43.000.

Globalt set var væksten på knap 15 procent i 2004, og IDC skønner, at 2005 vil byde på en vækst på omkring 10 procent.

Grunden til at det globale marked vil fortsætte væksten, er tilgangen af nye brugere i Østeuropa og Asien.

I Danmark er det efterhånden vanskeligt at finde folk uden en pc, så den største andel af salget er udskiftning af ældre modeller med nye.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere