Net-ID udvider anvendelse til dokumenter

Bankernes net-signatur Net-ID kan nu også bruges til at underskrive dokumenter på internettet efter, at ATP som den første danske virksomhed har taget signaturen til sig. Alligevel vender Videnskabsministeriet fortsat tomlen nedad for Net-ID.

Nu kan 2,2 millioner danskere via bankernes Net-ID afgive underskrift på dokumenter via internettet.

Dermed er anvendelsesmulighederne udvidet og angrebet på Videnskabsministeriets og TDC's officielle digitale signatur styrket.

Som den første virksomhed har ATP taget signaturen i brug, når danskere vil handle på Folkebørsen.

Hos Videnskabsministeriet er chefkonsulent Palle H. Sørensen fortsat kritisk over for anvendelsen af Net-ID, som ikke er kompatibel med den offentligt anbefalede digitale signatur fra TDC, der opfylder OCES-standarden.

- Certifikatet, der bliver fremsendt gennem Net-ID, er fra PBS og ikke fra brugeren. Det er sikkert nok, men lever ikke op til OCES-standarden, så det her flytter ikke vores syn på den løsning, PBS laver, siger Palle H. Sørensen.

PBS's sikkerhedssystem bevirker, at pengeinstituttet bekræfter brugernes identitet og opbevarer det underskrevne dokument i et beskyttet bibliotek, så der er en back-up af aftalen.

For Palle Sørensen virker det betænkeligt, at pengeinstitutter skal opbevare fortrolige dokumenter, som private danskere udveksler med det offentlige.

PBS forhandler i øjeblikket med en række andre virksomheder om Net-ID og forventer at kunne offentlige nye aftaler i første kvartal af 2005.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere