Mærsk-gruppen sætter it-aktier til salg

It figurerer ikke længere blandt A.P. Møller-Mærsk forretningsområder, men endnu har rederigruppen et engagement på området. Nu har selskabet sat aktierne i Cryptomathic, Premitech og Scalepoint til salg. Det er den tidligere Mærsk Data topchef Steen Knudsens opgave at finde de bedste købere af selskaberne.

It figurerer ikke længere blandt A.P. Møller-Mærsk forretningsområder, men endnu har rederigruppen et engagement på området. Aktierne i Cryptomathic, Premitech og Scalepoint er til salg.

Det er den tidligere Mærsk Data topchef Steen Knudsens opgave at finde de bedste købere af selskaberne.

? De skal sælges over tid, men det er et spørgsmål om det rigtige tidspunkt, siger Steen Knudsen.

Ønsker stærk partner

Mærsk ejer 25 procent af den århusianske sikkerhedsvirksomhed Chryptomathic, godt 30 procent af Premitech, der har fokus på svartider for slutbrugerne, samt 32 procent af Scalepoint, som tilbyder forsikringsselskaber tjenester i forbindelse med skadeshåndtering.

Hos Cryptomathic ser stifteren, professor Peter Landrock, helst en stærk international partner som køber af Mærsk-aktierne.

? En aktionær, der kan skaffe os omsætning, betyder mest for os, siger Peter Landrock, hvis firmas teknologi altid vurderes som avanceret, men økonomien halter.

I 2003 fik selskabet for tredje år i træk et underskud på over 20 millioner kroner.

Premitechs administrerende direktør Jan Ishøj ser gerne en international partner med et stærkt distributionsnet, eller en partner med kapital til at finansiere en hurtigere vækst end Premitech klarer ved organisk vækst.

Premitech tredoblede omsætningen i 2003 og endte med et overskud på 106.000 kroner efter et samlet underskud på 25 millioner kroner de foregående fire år.

Hos Scalepoint lyder meldingen, at man ikke vil spekulere i en drømmeaktionær. Man bruger kræfterne på at holde snævert fokus på dag til dag- operationer.

Selskabet har sit hovedkontor i London, og Computerworld har ikke regnskabet derfra.

Forsvarsselskab skal på danske hænder

Salget af Mærsk Data Defence, som rederigruppen ejer fuldt ud, stiller ganske særlige krav.

? En udenlandsk investor kan maksimalt tegne sig for 40 procent. 60 procent af en virksomhed, der har tilladelse til at producere udstyr til det danske forsvar, skal være dansk, siger Henrik Ekmann, der i foråret tiltrådte som administrerende direktør for selskabet. Ekmann pointerer imidlertid, at der ikke er truffet beslutning om salg.

Mærsk Data Defence har 230 ansatte, der fortrinsvis udvikler kommunikations-, informations- og kontrolsystemer til forsvaret. Omsætningen lå i 2003 på 86 millioner kroner, og overskuddet var på 5,6 millioner kroner.

Henrik Ekmann ser særdeles positivt på de kommende år, og det begrunder han med, at forsvaret er midt i store omstillinger med markante nyinvesteringer.

Ifølge Ekmann har ledelsen af forsvarsselskabet ikke overvejet et management buy-out. Men han så helst, at Mærsk Data Defense i stedet for at blive opkøbt indgik i et nærmere samarbejde med de to største leverandører i den danske forsvarsindustri, Terma og Systematic Engineering.

? Det ville gøre os alle mere interessante som samarbejdspartnere for større multinationale leverandører, siger Henrik Ekman.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere