Ib Kunøe køber kontrollen over Columbus

Kunøe-familiens holdingselskab, Consolidated Holdings, har for en fjerdedel af den reelle pris overtaget en tredjedel af aktierne i Columbus It Partner. Nordea har solgt for en slik, mens Gaardboe Holding nærmest har foræret sine aktier bort. Samtidig overdrager Nordea og Gaardboe deres stemmerettigheder til Ib Kunøe indtil sommeren 2005.

Columbus IT Partner får en tiltrængt kapitalindsprøjtning, efter at Kunøe-selskabet, Consolidated Holdings, har valgt at investere i selskabet og samtidig stille et lån til rådighed.

Consolidated Holdings bliver hovedaktionær med en ejerandel på 33,14 procent. Consolidated Holdings køber 10,25 millioner aktier af Nordea for 1,5 kroner per aktie eller 15,4 millioner kroner.

Gaardboe Holding sælger 2,375 millioner aktier for bare en krone i alt. Han blev ellers tilbudt at sælge 4,75 millioner aktier for samme kurs som Nordea, men valgte at sælge, eller nærmest forære, et færre antal aktier.

Børskursen sluttede på knap seks kroner per aktie torsdag og er åbnet med et dyk på 50 procent fredag morgen. Siden har aktien dog rettet sig gevaldigt.

Ud over købet af aktier overtager Kunøe Nordea og Gaardboes stemmerettigheder indtil 30. juni 2005, så den nye aktionær sidder på 76 procent af stemmerne. Dermed overtager Consolidated Holdings kontrollen i Columbus IT Partner.

Microsoft det rigtige sats

Ib Kunøe begrunder investeringen med, at Microsoft Business Solutions er det rigtige at satse på inden for ERP.

- Columbus IT Partner har branchens bedste kompetencer og utrolig mange dygtige medarbejdere, og det er det, vi basalt investerer i, udtaler Ib Kunøe.

Han vurderer, at investeringen kan accelerere den økonomiske turnaround som Columbus er inde i.

Aktieemission i foråret

I foråret 2005 planlægger selskabet at holde en kapitaludvidelse med fortegningsret for eksisterende aktionærer.

Emissionen på 76 millioner kroner er garanteret af Consolidated Holding, som overtager tegningsretter fra Nordea og Gaardboe, for at bringe sin ejer- og stemmeandel op mindst 39,42 procent.

Endelig stiller Consolidated Holdings et uforrentet lån på 34 millioner kroner til rådighed for Columbus. Det vil blive indfriet i forbindelse med kapitaludvidelsen, som også skal bruges til at indfri en gæld på 17,7 millioner kroner til Nordea.

Resultat forbedres

Pengene skal også bruges til at købe minioritetsaktionærer ud af udenlandske datterselskaber, som ikke er ejet 100 procent.

- Ved en gennemførelse vil det forbedre resultatet før skat i 2005 og fremefter, hedder det i en fondsbørsmeddelelse.

Bestyrelsesformand i Columbus, Niels Heering, vurderer at kapitaltilførslen sikrer selskabet "et solidt økonomisk fundament for den fremtidige udvikling af selskabet". Han takker Nordea og Gaardboe Holding for deres medvirken i løsningen af selskabets kapitalproblemer.

Ny samhandelspartner

Som led i investeringen bliver der holdt ekstraordinær generalforsamling to dage før jul, hvor Consolidated Holdings kan få valgt sine folk ind i bestyrelsen.

Endelig er der ud over aftalen med Consolidated Holdings indgået aftale med en samhandelspartner, som vil forbedre resultat og egenkapital med 11 millioner kroner, ligesom der konverteres 15 millioner kroner til ansvarlig lånekapital. Det fremgår ikke hvem aftalen er indgået med.

Efter aftalen forventer Columbus IT Partner, at 2005 vil byde på et salg på 630 millioner kroner og et driftsresultat (EBITDA, resultat før skat, finans, af- og nedskrivninger) på 35 til 40 millioner kroner.

Nordea ejer 11,45 procent og Gaardboe Holding 31,4 procent af aktiekapitalen efter aftalen med Kunøe-selskabet, men inden fortegningsemissionen.

Ib Kunøes kontrol med 76 procent af stemmerne betyder, at han ifølge børsreglerne skal give de resterende aktionærer samme mulighed, for at sælge sine aktier. Derfor fremsætter han købstilbud på 1,5 kroner per aktie inden for fire uger.

Han ønsker dog at bevare og udbygge Columbus børsplatform, oplyser han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere