Danske Pine Tree fallit i trængt marked

It-firmaet Pine Tree Systems fra Vejle er gået konkurs. Selskabet mangler likviditet til at klare sig igennem en svær omstillingsproces i et i forvejen trængt marked. Nu forsøger en gruppe medarbejdere at videreføre selskabet, som har leveret sit produkt til mange firmaer.

Pine Tree Systems, der leverer it-systemer til reklamebureaur, trykkerier og aviser, er sendt til konkursbehandling i skifteretten i Vejle.

Selskabet har vist sig ikke at være finansielt rustet til at klare sig igennem en afmatningsperiode, der samtidig har betydet en ændring af markedet.

- Der sker store omvæltninger i markedet, og da selskabet ikke har haft en tilstrækkelig egenkapital at tære på, har det været for vanskeligt at klare sig igennem omstillingsfasen, siger Kurt Nielsen, der er bestyrelsesformand og tidligere administrerende direktør for Pine Tree Systems.

Forsøgte at finde nye investorer

I de senere år har Pine Tree Systems forsøgt at skifte fokus fra den grafisk branche til istedet at satse på virksomheders marketing- og kommunikationsafdelinger. Denne overgang var imidletid for svær for virksomheden.

Samtidig lykkedes det ikke for Pine Tree Systems at finde nye investorer til at løfte det økonomiske fundament.

- Vi har brugt rigtig meget tid på at finde nye investorer. I opløbssvinget var et stort udenlandsk selskab inde i billedet, men da selskabets børsnoterede moderselskab selv fik økonomiske problemer, trak det følehornene til sig, forklarer Kurt Nielsen.

TDC og Inkuba, som var investorer i Pine Tree Systems, valgte sidste at slå en streg over deres investering, da de ikke længere kunne se en fremtid for selskabet.

Datterselskaber tyngede

I de udenlandske datterselskaber i USA, England og Holland blev der skabt store underskud, som tyngede kapitalen i selskabet, og medvirkede til bankerotten.

- Vores udenlandske salgspartnere har haft problemer og det tyske marked har stået helt stille i det seneste år, siger bestyrelsesformanden.

Medarbejdere kører videre

Konkursen rammer 29 medarbejdere, hvoraf nogle prøver at samle stumperne af Pine Tree Systems for at køre forretningen videre med nye investorer. Kurt Nielsen har fungeret som rådgiver.

- Der er rigtigt mange produktionsvirksomheder i ind- og udland som bruger vores system, og de er selvfølgelig villige til at betale for deres tjenester i fremtiden, vurderer Kurt Nielsen.

Konkursboet ejer systemet, men medarbejdergruppen vil formentligt forsøge at købe rettighederne for at kunne videreudvikle det og fortsætte salget i nye rammer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere